Tryg advarer nu sine mange kunder.
Mange danskere modtager hver eneste dag beskeder fra virksomheder, banker og forsikringsselskaber.
De fleste beskeder er helt legitime, og derfor kan det være svært at opdage, når en svindler forsøger at efterligne en kendt afsender.
Det er dog ikke nogen hemmelighed, at de falske beskeder efterhånden er blevet svære at stoppe.
Netop derfor er det en god idé at stoppe op et øjeblik, før man klikker på links eller deler personlige oplysninger.
Falske mails i omløb
En ny advarsel fra Tryg, som er udsendt via Mit digitale selvforsvar, viser, at svindlere igen forsøger at narre danskerne.
“Vi er blevet opmærksomme på, at der er falske emails i omløb, der udgiver sig for at være sendt fra Tryg. De handler om, at modtageren har refusion til gode hos os, men en bekræftelse er nødvendig,” skriver selskabet.
Tryg skriver videre, at svindlerne benytter flere forskellige historier for at lokke modtagerne til at reagere.
“Andre emails handler om at der er et eksklusivt tilbud til dig som kunde med høj rabat.”
Sådan gør du
Tryg kommer samtidig med en klar opfordring til dem, som modtager de falske beskeder:
“Har du modtaget en sådan email, skal vi bede dig om at slette eller ignorere emailen. Du skal under ingen omstændigheder klikke på nogen links eller indtaste kort- eller kontooplysninger. Der er tale om svindlere udefra, der misbruger Trygs brand i forsøget på at begå økonomisk kriminalitet.”
Hvis en besked virker mistænkelig, er det sikreste at slette den med det samme.
Er man i tvivl, kan man kontakte Tryg gennem de officielle kanaler frem for at svare på beskeden eller følge et link.
På den måde mindsker man risikoen for at blive offer for økonomisk svindel.