Jesper Bengtson
Over en million kunder i den fusionerede storbank har fået meddelelse om nye priser, og reglerne fastlægger både varsel og klageadgang.
Den nye storbank AL Sydbank, der blev skabt ved fusionen af Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank, har i juni 2026 sendt breve ud i e-Boks til privatkunder om ændrede priser på en række serviceydelser.
En analyse fra prissammenligningstjenesten MyBanker viser, at over halvdelen af de varslede ændringer er stigninger.
Det skriver TV 2.
Blandt de gebyrer, der hæves, er SMS-service fra banken, Mastercard, overførsler til udlandet og en række ydelser i forbindelse med værdipapirer. For kunder fra tidligere Sydbank udgør stigninger omkring 60 procent af de ændrede priser, mens den tilsvarende andel ligger omkring 55 procent for kunder fra Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank, oplyser MyBanker.
Bankens direktør Svend Randers afviser, at ændringerne handler om at øge indtjeningen.
“De varslede ændringer handler ikke om at skabe merindtægt til banken, men udelukkende om at skabe gennemsigtighed og lige vilkår for kunder.”
To måneders varsel er lovpligtigt
Når et pengeinstitut ændrer priserne på en betalingskonto, er kunden beskyttet af varslingsregler i lov om betalingskonti. Ændringer i en rammeaftale om en betalingskonto skal varsles skriftligt til kunden på papir eller andet varigt medie med mindst to måneders varsel, fremgår det af bekendtgørelsen af lov om betalingskonti på Retsinformation.
En rammeaftale er den overordnede aftale, som regulerer den løbende brug af en konto, herunder gebyrer for betalingsydelser.
Kunden kan opsige rammeaftalen gebyrfrit inden ændringerne træder i kraft, hvis vilkårene ikke accepteres.
Reglerne hviler på et EU-direktiv om sammenlignelighed af gebyrer for betalingskonti, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Tilsynet har i flere omgange skærpet fokus på pengeinstitutternes praksis omkring basale betalingskonti, senest ifølge en undersøgelse offentliggjort af Finanstilsynet i august 2024, hvor tilsynet påpegede, at bankerne skal have bedre styr på reglerne.
Klagen begynder i banken
Er en kunde uenig i et gebyr eller mener, at varslingen er utilstrækkelig, skal klagen først rettes til banken selv. Det oplyser Finanstilsynet, som henviser konkrete tvister med et pengeinstitut videre til Det finansielle ankenævn.
Ankenævnet, der tidligere hed Pengeinstitutankenævnet, behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde. Sagsbehandlingen tager typisk under 90 dage, når alt materiale er indsendt, oplyser Det finansielle ankenævn på egen hjemmeside.
Klagegebyret er 300 kroner og betales med Dankort, via netbank eller ved overførsel. Får kunden helt eller delvist medhold, refunderes gebyret, ligesom det er tilfældet, hvis klagen trækkes tilbage, eller nævnet ikke kan behandle sagen.
Det fremgår af Forbrugerrådet Tænks vejledning, som også oplyser, at kunden kan gå direkte til ankenævnet, hvis banken ikke har svaret inden fem uger.
Hvad kan ankenævnet ikke?
Ankenævnet behandler konkrete økonomiske tvister om for eksempel gebyrer, lån, investeringer og betalingskortsager.
Nævnet tager derimod ikke stilling til generelle forhold som markedsføring eller ansattes optræden, og virksomheder kan som udgangspunkt ikke klage.
Enkeltmandsvirksomheder kan i visse tilfælde klage, hvis sagen ikke adskiller sig væsentligt fra en forbrugerklage.
