Forside Generelle nyheder Ferien i fare: Turister opfordres til at blive væk fra...

Ferien i fare: Turister opfordres til at blive væk fra ferieparadis

Nouvelle Aquitaine
Jon Ingall / Shutterstock.com

“Vi opfordrer turister til ikke at komme til denne region, i det mindste indtil situationen er under kontrol,” lyder meldingen.

Mange danskere bruger sommeren på at rejse sydpå, og Frankrig er hvert år blandt de mest populære ferielande.

Sol, vinområder og hyggelige byer trækker tusindvis af besøgende til landet.

For mange er en ferie planlagt længe i forvejen, og det kan være svært at ændre kurs med kort varsel.

Alligevel kan vejret og naturens kræfter vende op og ned på rejseplanerne.

Netop nu er der en region, hvor myndighederne opfordrer besøgende om at vente med at tage afsted.

Beder turister vente

Den franske region Nouvelle Aquitaine, hvor Bordeaux ligger, er ramt af omfattende naturbrande.

Ifølge Sky News opfordrer regionens præfekt, Sophie Brocas, rejsende til at udsætte deres besøg, indtil forholdene er blevet mere sikre.

Det skriver B.T.

“Vi opfordrer turister til ikke at komme til denne region, i det mindste indtil situationen er under kontrol,” siger hun.

Samtidig opfordrer hun besøgende, som allerede befinder sig i området, til at overveje at fortsætte ferien et andet sted.

Sommermånederne juli og august plejer at være højsæson for området omkring Bordeaux, som især er kendt for sine berømte vinområder og mange besøgende fra både Europa og resten af verden.

Flammer tæt på

Ifølge oplysningerne fra Sky News omtaler, har naturbrandene haft store konsekvenser.

Over 250.000 mennesker er blevet evakueret i Frankrig. Samtidig er mere end 116.000 blevet evakueret i Spanien.

Branden har været så tæt på Bordeaux, at flammerne på et tidspunkt befandt sig omkring 15 kilometer fra byens lufthavn. Hotelområdet ved lufthavnen blev derfor også evakueret.

Da terminalerne er lukkede om natten, kunne lufthavnen ikke tilbyde overnatning.

Rejsende blev derfor bedt om at søge mod områder, som ikke var omfattet af evakueringerne.

Mandag morgen kom der dog en mere positiv melding. Ifølge AFP oplyste myndighederne i departementet Gironde, at udviklingen gennem natten havde været stabil, mens redningsmandskab fortsat arbejdede intensivt med at holde brandene under kontrol.

Ads by MGDK