Jesper Bengtson
Uden løbende kontrol fra arbejdsgiveren risikerer lønmodtageren, at hele årets godtgørelse bliver beskattet som løn.
Siden 1. januar 2026 har arbejdsgivere skullet betale op til 3,94 kroner per kilometer i skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i medarbejderens egen bil. Satsen dækker de første 20.000 kilometer og er hævet fra 3,81 kroner året før.
Kører medarbejderen mere, falder satsen til 2,28 kroner for den overskydende del, oplyser Skatterådet i bekendtgørelsen for 2026.
Godtgørelsen er neutral. Det gør altså ingen forskel om bilen kører på benzin, diesel eller strøm. For kørsel på egen cykel, knallert, 45-knallert, scooter eller el-løbehjul er satsen 0,64 kroner per kilometer.
Skattefriheden er ikke en automatik. Skattestyrelsens juridiske vejledning fastslår, at arbejdsgiveren har pligt til at kontrollere, at alle betingelser for udbetalingen er opfyldt, før beløbet overføres til medarbejderen. Sker det ikke, bliver hele godtgørelsen skattepligtig.
Kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag
To forskellige regelsæt dækker den samme bil, og de forveksles ofte. Befordringsfradraget gælder den daglige transport mellem hjem og arbejde og trækkes fra på årsopgørelsen. Det er et fradrag, ikke en udbetaling.
For 2026 udgør Skatterådets sats 3,17 kroner per kilometer for daglig kørsel mellem 25 og 120 kilometer, og 1,59 kroner per kilometer for daglig kørsel over 120 kilometer. De første 24 kilometer om dagen giver intet fradrag.
Kørselsgodtgørelse fungerer omvendt. Her udbetaler arbejdsgiveren et beløb for kørsel, som medarbejderen udfører i arbejdsgiverens tjeneste – til møder, borgerbesøg, tilsyn, servicekald og lignende. Godtgørelsen dækker slid, brændstof, forsikring og øvrige udgifter til bilen, og faktiske udgifter til brændstof kan ikke refunderes særskilt oveni.
En medarbejder kan altså både have befordringsfradrag for turen til fast arbejdsplads og skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i arbejdstiden. De to poster berører hinanden ikke.
Kravene til kørselsregnskabet
Afregningsbilaget er kernen. Skattestyrelsens vejledning kræver, at hver udbetaling er dokumenteret med modtagerens navn, dato for kørslen, kørslens erhvervsmæssige formål, mål med eventuelle delmål, antal kørte kilometer og de anvendte satser. Mangler et af elementerne, mangler grundlaget for at kunne kontrollere om udbetalingen er berettiget.
Byretten har i en principiel sag afgjort, at håndskrevne noter med uklare forkortelser og manglende oplysninger ikke opfylder kravet. Konsekvensen for medarbejderen var, at hele årets godtgørelse blev anset for skattepligtig løn med A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Godtgørelsen skal desuden være udbetalt for kørsel i medarbejderens eget køretøj. Har arbejdsgiveren stillet fri bil eller anden arbejdsgiverbetalt transport til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse. En bil registreret på ægtefællen godkendes, når parterne har fælles økonomi, og en leaset bil regnes også som egen bil, når medarbejderen selv afholder alle udgifter til den.
60-dages-reglen skiller privat og erhverv
Kørsel mellem hjem og en arbejdsplads er som udgangspunkt privat kørsel. Undtagelsen er de første 60 arbejdsdage inden for 12 måneder på samme sted. Derefter anses stedet for en fast arbejdsplads, og fra arbejdsdag nummer 61 kan der ikke længere udbetales skattefri godtgørelse for turen mellem hjem og adressen.
Reglen har praktisk betydning for medarbejdere med skiftende arbejdssteder som sosu-assistenter, hjemmehjælpere og serviceteknikere. Kører man til den samme borger eller det samme sted mere end 60 dage over et år, ryger den tur ud af det erhvervsmæssige kørselsregnskab.
Hvad skal lønmodtageren selv holde øje med?
Lønmodtageren har et selvstændigt ansvar for, at oplysningerne på afregningsbilaget er korrekte. Udbetaler arbejdsgiveren mere end Skatterådets satser eller et fast månedligt beløb uden sammenhæng med den faktiske kørsel, mister hele beløbet sin skattefrihed. Det gælder også, selvom medarbejderen har kørt den registrerede afstand.
Bliver godtgørelsen skattepligtig, kan lønmodtageren i stedet tage befordringsfradrag for de erhvervsmæssige kilometer efter reglerne om kørsel mellem hjem og arbejde. Det giver typisk et markant mindre beløb end den skattefri godtgørelse ville have gjort.
