Kommunen har pligt til at låne dig beboerindskuddet til en almen bolig

Mange lavindkomstlejere vælger en almen bolig fra alene på grund af beboerindskuddet, som ofte løber op i tusindvis af kroner. Men efter boligstøtteloven har kommunen som udgangspunkt pligt til at yde et lån, der dækker hele indskuddet.

Ordningen kaldes et pligtlån og gælder ved indflytning i en almen bolig opført efter 1. april 1964, oplyser borger.dk. Reglerne findes i boligstøttelovens § 55, hvor det fremgår, at det påhviler kommunalbestyrelsen at yde lånet, og at det er den kommune, hvor boligen ligger, der behandler ansøgningen.

Indkomstgrænser i 2026

For at være omfattet af pligtlånet må husstandens samlede indkomst ved indflytning i 2026 ikke overstige 302.677 kroner om året, hvis der er tale om en lejlighed. For et enkeltværelse er grænsen 205.040 kroner. Er der børn i husstanden, forhøjes grænsen med 53.100 kroner pr. barn og op til fire børn, fremgår det af vejledningen om regulering pr. 1. januar 2026 fra Social- og Boligstyrelsen.

Satserne reguleres én gang om året efter boligstøttelovens § 72. Ligger husstandsindkomsten over grænsen, kan kommunen stadig vælge at yde et frivilligt lån, men her har borgeren ikke et retskrav.

Rentefrit i fem år, tilbagebetaling over ti

Lånet er rente- og afdragsfrit de første fem år. Derefter tilskrives der 4,5 procent i årlig rente af restgælden, og tilbagebetaling sker over 10 år for en lejlighed og 5 år for et enkeltværelse. Lånet dækker hele beboerindskuddet, oplyser borger.dk.

Ansøgningen sker digitalt via den enkelte kommunes selvbetjening, som er tilgængelig via borger.dk. Man skal ansøge til den kommune, hvor boligen ligger, uanset hvor man bor i forvejen.

Kun tre grunde til at afvise et pligtlån

Kommunen kan kun i tre nærmere afgrænsede tilfælde afvise en ansøgning, selv om indkomsten er under grænsen. Det gælder, hvis ansøgeren efter en samlet vurdering af økonomiske og personlige forhold ikke har behov for lånet, hvis huslejen udgør en for stor andel af indkomsten efter boligstøttelovens § 15, eller hvis ansøgeren har uafviklet gæld fra et tidligere beboerindskudslån. Det fremgår af Ankestyrelsens gennemgang af reglerne fra september 2023.

Undtagelsen skal ifølge Ankestyrelsen fortolkes indskrænkende, fordi ordningens formål er at give økonomisk vanskeligt stillede lejere adgang til en bolig. Kommunen kan heller ikke bevilge et delvist lån: enten opfylder ansøgeren betingelserne og får hele beløbet, eller også får vedkommende afslag.

I en principmeddelelse fra 2023 slog Ankestyrelsen desuden fast, at et pligtlån ansøges af den enkelte, ikke af hele husstanden. Kommunen kan derfor ikke betinge bevillingen af, at andre husstandsmedlemmer skal skrive under som medansøgere eller hæfte solidarisk, fremgår det af principmeddelelse 2-23. Har et husstandsmedlem, som ikke er ansøger, uafviklet gæld fra et tidligere beboerindskudslån, kan kommunen ikke bruge det som afslagsgrund.

Fire uger til at klage

Er man uenig i kommunens afgørelse, skal klagen sendes til kommunen inden fire uger. Kommunen har herefter fire uger til at genvurdere sagen, og hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen videre til Ankestyrelsen, der tager stilling.

At kommunerne ikke altid følger reglerne, viser en sag fra 2025, hvor Ankestyrelsen kritiserede Københavns Kommune for at træffe afgørelser om beboerindskudslån uden personlig underskrift i strid med forvaltningslovens § 32 b. Kommunen har efterfølgende rettet praksis.