Jesper Bengtson
Retsplejeloven giver politiet ret til at afvise en anmeldelse, men afgørelsen er ikke endelig.
Politiet kan sige nej til at gå i gang med en efterforskning, når borgere anmelder et forhold. Hjemlen står i retsplejelovens § 749, der fastslår, at politiet “afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede efterforskning”.
Samme paragraf giver politiet mulighed for at indstille en allerede påbegyndt sag, hvis der ikke er grundlag for at fortsætte, og der endnu ikke er rejst sigtelse. Er sigtelse rejst, gælder reglerne om påtaleopgivelse i retsplejelovens §§ 721 og 722.
Afvisning eller indstilling betyder ikke, at sagen dermed er afsluttet uden videre. Den forurettede skal underrettes, og afgørelsen kan påklages til den overordnede anklagemyndighed.
Hvornår kan politiet sige nej
Politiet vurderer ved modtagelsen, om anmeldelsen giver grundlag for at starte efterforskning. Er svaret nej, kan sagen afvises på det tidspunkt, og borgeren skal have besked om, at sagen ikke sættes i gang.
Grundlaget for en afvisning kan være, at det anmeldte forhold ikke udgør en strafbar handling, eller at der reelt ikke er efterforskningsmæssige spor at gå videre med. Vurderingen ligger hos den enkelte politikreds.
Selv når efterforskningen er sat i gang, kan politiet standse den, hvis nye oplysninger, manglende beviser eller andre forhold gør, at videre arbejde ikke fører nogen vegne. Beslutningen kan træffes af politiet selv, så længe der ikke er rejst sigtelse mod en konkret person.
Statsadvokaten er klageinstans, og fristen er fire uger
Klager over en politidirektørs afgørelse om at afvise eller henlægge en sag går til den regionale statsadvokat. Det følger af anklagemyndighedens hierarki i retsplejelovens kapitel 10, hvor statsadvokaterne fører tilsyn med politidirektørernes behandling af straffesager.
Fristen for at klage er fire uger fra det tidspunkt, hvor borgeren har modtaget afgørelsen. Kommer klagen ind senere, kan statsadvokaten alligevel behandle den, hvis overskridelsen anses for undskyldelig.
Klagen sendes til den politikreds, der har truffet afgørelsen, som herefter videresender sagen til statsadvokaten sammen med akterne. Er borgeren utilfreds med statsadvokatens afgørelse, kan denne påklages videre til Rigsadvokaten, der er den øverste instans i anklagemyndigheden.
Ved siden af den formelle klageadgang efter retsplejeloven har politiet også politigarantierne, som beskriver, hvad borgere kan forvente ved anmeldelser af blandt andet indbrud, vold og voldtægt. Lever politiet ikke op til garantierne, kan borgeren rette henvendelse til den relevante politikreds.
Hovedparten af afgørelserne står ved magt
Statsadvokaterne har gennemgået cirka 1.200 sager om personfarlig kriminalitet som led i et samlet tilsyn med politikredsenes afgørelser. Konklusionen blev offentliggjort af anklagemyndigheden den 1. juli 2025.
Ifølge rapporten var 96,8 procent af sagerne materielt korrekt afgjort, mens 95,2 procent var tilstrækkeligt efterforsket. Statsadvokaterne fastslog samtidig, at der ikke er grundlag for at hævde, at politikredsene systematisk henlægger sager på baggrund af usaglige hensyn.
Rapporten pegede dog på forbedringspunkter. Nogle undersøgelsessager burde have været registreret som konkrete straffesager, der var eksempler på mangelfuld vejledning og underretning af forurettede, og enkelte afgørelser var truffet af personer uden den nødvendige bemyndigelse. Rigspolitiet og statsadvokaterne har efterfølgende iværksat initiativer, der skal styrke registrering, sagsbehandling og lokal egenkontrol.
For den enkelte borger, der har fået sin sag afvist eller henlagt, er hovedbudskabet fra loven det samme: afgørelsen står ikke uprøvet, hvis man klager i tide.
