Jesper Bengtson
Overvejer du at skifte navn?
Prisen for at ændre navn i Danmark er i 2026 fastsat til 646,37 kroner, og ansøgningen skal indgives digitalt på borger.dk med MitID.
Beløbet oplyses af Familieretshuset og reguleres hvert år den 1. januar.
Gebyret dækker sagsbehandlingen og betales ikke tilbage, hvis der gives afslag. Alligevel er der en række situationer, hvor borgere kan ændre navn helt uden at betale.
Gratis ved vielse og børns navneændring
Den mest udbredte gratis-situation er navneændring i forbindelse med vielse. Betingelsen er, at ægtefællerne opnår et såkaldt navnefællesskab, og at ansøgningen indgives senest tre måneder efter vielsen.
Ønsker en af ægtefællerne navneændringen på selve bryllupsdagen, skal ansøgningen ligge hos bopælssognet senest 15 hverdage før vielsen.
Den anden faste undtagelse gælder børn. Et barn under 18 år skal ikke betale gebyr, hvis navneændringen skyldes forælderens egen navneændring. Reglen fremgår af Familieretshusets vejledning om gebyrer og flere navne.
Der opkræves kun ét gebyr, når en samlet ansøgning omfatter ægtefæller, ugifte samlevende, søskende, plejebørn under 18 år eller forældre og børn under 18 år, der søger den samme navneændring.
Reglen betyder, at en familie med flere personer i samme ansøgning ikke betaler pr. person.
Ansøgning og behandling
Borgere med bopæl i Danmark ansøger digitalt via borger.dk med MitID. For dem, der ikke kan bruge MitID, findes papirblanketter til download.
Selve sagen behandles i det sogn, hvor ansøgeren bor. En vigtig undtagelse gælder personer født i Sønderjylland. Her behandles ansøgningen i den sønderjyske fødekommune. Ordningen er en historisk arv fra tiden før genforeningen i 1920, hvor personregistrering i landsdelen ikke lå hos folkekirken.
Familieretshuset træffer afgørelse i navnesager, der er mere komplekse eller kræver konkret juridisk vurdering. Ifølge myndigheden er der ikke én fast sagsbehandlingstid, fordi hver sag afhænger af oplysningerne i den enkelte ansøgning og af, om andre parter, for eksempel den anden forælder, skal høres.
Hvad tillader navneloven?
Ikke alle navne kan frit vælges. Navnelovens grundregel er, at et navn ikke må være til ulempe for personen, og at det skal kunne bruges sprogligt på dansk.
For fornavne findes en officiel liste over godkendte navne, som Familieretshuset opdaterer løbende. Ønskes et fornavn, der ikke står på listen, skal ansøgeren begrunde valget og eventuelt dokumentere en tilknytning til navnet.
For efternavne gælder en beskyttelsesregel. Efternavne, der bæres af flere end 2.000 personer i Danmark, betegnes som “frie efternavne” og kan tages af enhver.
Efternavne under grænsen er som udgangspunkt beskyttede, medmindre der er en særlig tilknytning – for eksempel gennem familie eller tidligere brug.
Reglen har den praktiske konsekvens, at populære navne som Jensen, Nielsen og Hansen kan tages frit, mens sjældnere efternavne kræver samtykke eller dokumenteret slægtskab.
Praktiske konsekvenser efter afgørelsen
Når navneændringen er registreret, opdateres CPR-registret automatisk, og navneændringen slår igennem på tværs af offentlige systemer. Ansøgere skal dog være opmærksomme på, at private aftaler, forsikringer, kontrakter og pas ikke ændres af sig selv.
Pas og kørekort skal ombyttes særskilt, og MitID skal opdateres, hvis brugernavnet indeholder det gamle navn.
