Jesper Bengtson
En pensionsopsparing indgår som udgangspunkt ikke i dødsboet og fordeles uden om arvingerne.
Pensioner som ratepension, livrente og aldersopsparing bliver udbetalt uden om arveloven, når kontohaveren dør.
Det er en begunstigelsesklausul i den enkelte pensionsordning, ikke arvelovens klasser, der bestemmer, hvem pengene tilfalder. Har opspareren ikke selv valgt en modtager, går pengene til nærmeste pårørende i en fast rækkefølge fastsat af pensionsselskabet.
Konsekvensen kan være mærkbar for en samlever, der ikke er navngivet i ordningen. Uden en aktiv beslutning risikerer pengene at gå videre til livsarvinger eller boet frem for den efterladte partner.
Ægtefælle først, samlever kun med tidsfrist
For pensionsordninger oprettet fra 1. januar 2008 er standardrækkefølgen for nærmeste pårørende ægtefælle eller registreret partner, dernæst samlever, dernæst livsarvinger og til sidst øvrige arvinger efter testamente eller arveloven, oplyser PFA.
En samlever tæller kun med, hvis parret har boet sammen i mindst to år i et ægteskabslignende forhold, eller hvis de har, venter eller har haft et barn sammen. Parret skal desuden bo sammen på dødstidspunktet, fremgår det af en gennemgang fra advokatkæden Ret&Råd.
Ordninger oprettet før 2008 følger stadig de gamle regler, hvor en samlever ikke automatisk er omfattet af nærmeste pårørende. Det gælder også, selv om parret har boet sammen i mange år.
Skatten afhænger af opsparingstypen
Beskatningen af udbetalingen sker efter pensionsbeskatningsloven og er koblet til opsparingstypen, ikke til modtagerens forhold til afdøde.
For en aldersopsparing og en aldersforsikring er udbetalingen skattefri. Der skal ikke betales afgift, og beløbet skal heller ikke medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst, fastslår Den juridiske vejledning fra Skattestyrelsen.
For en ratepension er udgangspunktet et andet. Bliver ordningen udbetalt som rater til en ægtefælle, samlever eller et barn under 24 år, medregnes udbetalingerne som personlig indkomst hos modtageren. Vælger modtageren i stedet at få hele beløbet udbetalt som en engangssum, betales en afgift på 40 procent, fremgår det af Den juridiske vejledning.
For en kapitalpension er hovedreglen en afgift på 40 procent af det udbetalte beløb, hvor udbetalingen går uden om indkomstskatten, beskriver Skattestyrelsen.
Hvad kan borgeren selv gøre?
En navneændring i pensionsselskabet er det redskab, der reelt afgør, om standardrækkefølgen kommer i spil. Ved at indsætte en konkret person som begunstiget kan opspareren selv bestemme, hvem der modtager pengene, uanset arvelovens klasser.
Det omfatter også muligheden for at indsætte en samlever i ordninger, hvor den samlever ellers ikke ville tælle med som nærmeste pårørende, for eksempel fordi parret har boet sammen i under to år, eller fordi ordningen er oprettet før 2008. Ændringen sker gennem selskabets selvbetjening eller ved skriftlig henvendelse.
Manglende stillingtagen efterlader fordelingen til standardreglerne. For sammenbragte familier, ugifte par og enlige uden livsarvinger kan resultatet være, at pengene ender et andet sted end tiltænkt.
