Jesper Bengtson
Epilepsi, hjertesygdom og demens kan udløse lægeligt kørselsforbud, men det er Færdselsstyrelsen, der har det sidste ord.
Diabetes, epilepsi, hjertekarsygdom, demens og alvorlige synsproblemer kan koste retten til at føre motorkøretøj.
Grænserne fremgår af Vejledning om helbredskrav til kørekort, som Styrelsen for Patientsikkerhed opdaterede med virkning fra 1. november 2022.
Vejledningen er lægernes arbejdsredskab, når de skal vurdere, om en patient fortsat kan køre bil forsvarligt.
Selve afgørelsen om kørekortet træffer lægen ikke. Den kompetence ligger hos Færdselsstyrelsen, mens Styrelsen for Patientsikkerhed kan indstille, at kørekortet inddrages eller kun udstedes på særlige vilkår.
For borgere med en kronisk sygdom betyder det, at en ny diagnose eller en forværring kan udløse krav om lægeattest, tidsbegrænset kørekort eller i sidste ende inddragelse af førerretten.
Lægen kan nedlægge kørselsforbud
Vurderer en læge, at en patient udsætter andre for nærliggende fare bag rattet, er lægen forpligtet til at udstede et lægeligt kørselsforbud. Pligten gælder både på sygehus, i speciallægepraksis og hos den praktiserende læge, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.
Lægen har ikke en generel indberetningspligt til myndighederne, når kørselsforbuddet nedlægges.
Men bliver lægen bekendt med, at patienten ikke overholder forbuddet, eller vurderer lægen, at patienten ikke er indstillet på at overholde det, skal det indberettes til Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen sender herefter oplysningen videre til Færdselsstyrelsen.
Kun i akutte situationer bør politiet kontaktes direkte.
Er lægen i tvivl, kan der i stedet oprettes en kørekortsag ved, at patienten og egen læge udfylder en kørekortattest, som afleveres til kommunen. Kommunen sender sagen videre til Færdselsstyrelsen.
12 måneder uden anfald ved epilepsi
Vejledningen skærpede i 2022 kravene for patienter med risiko for pludseligt bevidsthedstab. Ved tilstande, hvor der er risiko for, at patienten mister bevidstheden, bør der som udgangspunkt udstedes kørselsforbud i 12 måneder. Har patienten ikke haft et anfald i denne periode, kan forbuddet ophæves.
Tilsvarende må ansøgere til nyt kørekort ikke have haft epilepsi- eller besvimelsesanfald inden for 12 måneder.
For hjerte- og karsygdomme følger vejledningen anbefalingerne fra Dansk Cardiologisk Selskab, og principperne for, hvornår helbredskravene er opfyldt, præsenteres i skemaform.
Kravene til tidsbegrænsning er lempet for patienter med stabile psykiske tilstande. Under bestemte forudsætninger kan borgere med skizofreni eller bipolar affektiv sindslidelse få udstedt og fornyet kørekort med længere varighed end tidligere.
2 års tidsbegrænsning ved ADHD-medicin
For patienter, der er i medicinsk behandling for ADHD eller ADD, bør der første gang være en tidsbegrænsning på 2 år.
Reglen gælder, uanset hvilken type medicin patienten får. Er tilstanden stabil efter de 2 år, kan kørekortet fornyes uden tidsbegrænsning.
For borgere med demens er det ofte progressionen i sygdommen, der gør førerevnen usikker. Vejledningen peger derfor på, at lægen kan tage initiativ til en kørekortsag, hvis der er tvivl om sygdommens udvikling.
Færdselsstyrelsen træffer den endelige afgørelse
Når en kørekortsag lander hos Færdselsstyrelsen, beder styrelsen i de fleste tilfælde Styrelsen for Patientsikkerhed om en sundhedsfaglig vurdering. Vurderingen indeholder en indstilling, men den er ikke bindende.
Færdselsstyrelsen kan på det grundlag udstede eller forny kørekortet, eventuelt med vilkår som kortere gyldighedsperiode eller krav om helbredsundersøgelse ved fornyelse. Styrelsen kan også administrativt inddrage førerretten.
Det er alene Færdselsstyrelsen og politiet, der kan fratage retten til at føre motorkøretøj.
For borgeren betyder proceduren, at et lægeligt kørselsforbud i praksis er første skridt, men at der er en administrativ proces bagved med mulighed for at få kørekortet igen, hvis helbredstilstanden ændrer sig eller kan understøttes af eksempelvis en vejledende helbredsmæssig køreprøve.
