Rasmus Frøkjær Kristensen
Serviceloven pålægger alle kommuner at tilbyde vedligeholdelsestræning efter en konkret individuel vurdering.
Har du nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er kommunen forpligtet til at tilbyde dig vedligeholdelsestræning, uanset om du har været indlagt på et sygehus. Det følger af servicelovens § 86, stk. 2, og pligten gælder alle 98 kommuner.
Formålet med træningen er at fastholde de færdigheder, du bruger til at klare dagligdagen selv. Bestemmelsen fastslår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til borgere med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Træningen er som udgangspunkt gratis. I den kommunale praksis, som er beskrevet i lokale kvalitetsstandarder, tilbydes forløb typisk med 1-2 gange ugentligt i op til 3 måneder, enten individuelt eller på hold, i borgerens hjem eller på et kommunalt træningscenter.
Kommunen skal foretage en konkret vurdering
Kommunen kan ikke afvise en ansøgning med henvisning til, at træningen ikke gives i kommunen som standard. Ankestyrelsen slår fast, at det er en grundlæggende betingelse, at hjælp efter serviceloven tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering.
En kvalitetsstandard beskriver kommunens serviceniveau, men fungerer som vejledende ramme, ikke som bindende grænse. Ankestyrelsen understreger i sin vejledning fra september 2024, at kommunen ikke kan afvise at yde en hjælp, som den er forpligtet til, ved at skrive i standarden, at den ikke yder den pågældende hjælp.
I principafgørelse 34-18 præciserer Ankestyrelsen desuden, at vedligeholdelsestræning også kan omfatte træning med henblik på at forbedre det hidtidige funktionsniveau. Kommunen kan derfor ikke afvise en borger alene med den begrundelse, at træningen forventes at bedre funktionsevnen.
Sådan søger borgeren
Ansøgning sker via kommunens visitationsenhed eller sundhedscenter. Læge, pårørende eller hjemmepleje kan søge på borgerens vegne, oplyser Ældre Sagen i sin vejledning om vedligeholdende træning.
En fysioterapeut eller ergoterapeut foretager derefter vurderingen af behovet. Bevillingen gives typisk for en afgrænset periode, men kommunen skal tage stilling til, om der er behov for forlængelse.
Målgruppen er ikke defineret ved bestemte diagnoser. Ifølge Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) afhænger berettigelsen af en individuel vurdering af behovet, og kommunen skal træffe en skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning.
Fire uger til at klage
Modtager borgeren et afslag eller en bevilling, der ikke svarer til det ansøgte, er der klageadgang. Klagefristen er fire uger fra modtagelsen af afgørelsen, og klagen indgives til den kommunale enhed, der har truffet afgørelsen.
Fastholder kommunen sin afgørelse, sendes sagen videre til Ankestyrelsen, som er den øverste administrative klageinstans på området.
Vedligeholdelsestræning efter § 86, stk. 2 er en selvstændig ret og skal ikke forveksles med den genoptræning, kommunen tilbyder efter § 86, stk. 1 ved fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Er borgeren udskrevet med en genoptræningsplan fra et sygehus, gælder desuden reglerne i sundhedsloven.
