Snart titter solen for alvor frem igen.
Dagen byder på spredte byger over den syd- og østlige del af landet, som dog blive færre og færre i løbet af eftermiddagen.
Solen bliver der også plads til og med temperaturer op til 19-20 grader. De fleste steder venter der os altså en ganske pæn fredag.
Vinden bliver kraftigst i Nordjylland med jævn til hård, mens man i resten af landet kun får en svag til jævn vind fra vestlige retninger.
Det skriver DMI.
Weekendvejret
Både lørdag og søndagsvejret bliver med spredte byger, men også med plads til solen.
Det er især i den sydvestlige del af landet, man vil få byger lørdag, mens det søndag primært er i den østlige del.
Vinden vil tiltage til jævn til frisk fra nordvest og vest, og ved kysterne i den vestlige og sydlige dele af landet vil vinden tiltage op til hård.
Så på disse kanter kræver det nok en lækrog for at kunne nyde solens stråler mellem bygerne.
Temperaturmæssigt vil vi begge dage ligge i underkanten af de 20 grader.
Det kan altså være en god idé at kaste et blik på radaren, hvor man kan følge bygernes færden i løbet af weekenden.
Ny uge
Når den nye uge starter, har vi udsigt til mere tørt og solrigt vejr.
Et højtryk forventes i skrivende stund at bevæge sig ind over landet vestfra, og det vil give os en periode med tørvejr og bedre solchancer.
Tirsdag og onsdag ser det tilmed ud til, at temperaturen stiger til 23 grader, hvorfor der er god grund til at lade solbriller og shorts ligge fremme.