Jesper Bengtson
Boligydelse og boligsikring er to forskellige ordninger under boligstøtten – og den forkerte ansøgning kan koste tid.
Boligstøtten består af to adskilte ordninger, som mange lejere blander sammen. Boligydelsen retter sig mod folkepensionister og en snæver gruppe førtidspensionister, mens boligsikringen dækker alle øvrige lejere. Reglerne, satserne og formuegrænserne er forskellige, og en fejlansøgning kan forsinke udbetalingen.
Begge ordninger administreres af Udbetaling Danmark og søges digitalt via borger.dk. Størrelsen af tilskuddet afhænger af husstandens indkomst, husstandens formue, antallet af børn og voksne, huslejens størrelse og boligens kvadratmeter.
Hvem kan få hvad?
Boligydelse er forbeholdt folkepensionister samt førtidspensionister, hvis førtidspensionen er tilkendt før 1. januar 2003. Alle øvrige lejere, herunder lønmodtagere, studerende, dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister på den nye ordning, hører under boligsikring.
En central forskel er boligformen. Pensionister med ret til boligydelse kan søge, uanset om de bor til leje eller i ejer- eller andelsbolig. For lejere uden pension gælder boligsikringen som udgangspunkt kun lejeboligen.
Satser og grænser i 2026
Ifølge Beskæftigelsesministeriets oversigt over satser for boligstøtte i 2026 er den maksimale årlige boligydelse 59.628 kroner, svarende til 4.969 kroner om måneden. For husstande med fire eller flere børn er loftet højere, og der er ingen øvre grænse for boligydelse til en visiteret pleje- eller ældrebolig.
Boligsikringen er lavere. Maksimum er 50.412 kroner om året, hvilket giver godt 4.201 kroner om måneden. Uden hjemmeboende børn er loftet betydeligt lavere, oplyser borger.dk – her er den månedlige maksimum 1.194 kroner.
Formuegrænserne følger samme mønster. For pensionister med boligydelse tæller en formue under 1.060.300 kroner ikke med i beregningen, og først ved formue over 2.120.800 kroner tillægges 20 procent af beløbet indkomstgrundlaget. For boligsikring ligger de tilsvarende grænser på 896.400 og 1.793.000 kroner.
Boligstøtten er skattefri og udbetales som tilskud. Ved ejer- og andelsboliger kan en del af beløbet dog gives som lån, der skal tilbagebetales.
Boligens størrelse tæller med
Både boligydelse og boligsikring beregnes med udgangspunkt i en anbefalet boligstørrelse. Grundnormen er 65 kvadratmeter for én person, og for hver ekstra person i husstanden lægges 20 kvadratmeter til. Bor to sammen, regnes der altså op til 85 kvadratmeter. I særlige situationer, for eksempel ved behov for kørestol, kan der gives dispensation.
Er boligen større end den beregnede norm, indgår kun en del af huslejen i grundlaget, og tilskuddet bliver dermed mindre.
Flytning kræver ny ansøgning
En almindelig fejlkilde er selve flytningen. Boligstøtten flytter ikke automatisk med til den nye adresse, understreger borger.dk. Modtageren skal stoppe den nuværende støtte og indgive en ny ansøgning knyttet til den nye bolig.
Her spiller en frist en afgørende rolle. Sker ansøgningen inden 30 dage efter indflytning, udbetales boligstøtten med tilbagevirkende kraft fra indflytningsdatoen. Ansøges der senere, kan man stadig få boligstøtte, men mister muligheden for udbetaling for perioden fra selve flyttedagen.
Udbetaling Danmark skal desuden have besked, hvis indkomsten ændrer sig, hvis huslejen stiger eller falder i en privat lejebolig, hvis en person flytter ind eller ud af boligen, eller hvis der kommer et barn i husstanden. Falder formuen med mere end 100.000 kroner, kan det udløse en genberegning og potentielt et højere tilskud.
Hvorfor det ofte går galt
At forveksle de to ordninger er ikke uden konsekvenser. Vælger en folkepensionist boligsikring i stedet for boligydelse, går pensionisten glip af det højere maksimum og den mere lempelige formuegrænse. Omvendt vil en almindelig lejer, der forsøger at søge boligydelse, blive afvist. I begge tilfælde tabes tid, og i værste fald måneder med tilskud, hvis fejlen først opdages efter 30-dages fristen ved en flytning.
Ældre Sagen, der rådgiver pensionister, gennemgår begge ordninger og peger på, at reglerne for beregningen fortsat forvirrer mange – særligt fordi begge ordninger går under samlebegrebet boligstøtte i det offentlige sprogbrug og i selve ansøgningsflowet på borger.dk.
