Jesper Bengtson
Folkeskoleloven forpligter kommunen til at betale transporten, når skolevejen er for lang eller for farlig.
Kommunen skal sørge for gratis befordring mellem hjem og skole, når afstanden til distriktsskolen overstiger bestemte grænser. Grænserne står i folkeskolelovens § 26 og gælder alle folkeskoler i landet.
Retten aktiveres ikke automatisk. Forældrene skal selv søge hos bopælskommunen, og et fravalg af distriktsskolen kan koste retten helt.
Afstandsgrænserne følger klassetrinnet
Kommunen skal tilbyde befordring, når skolevejen er længere end de grænser, Børne- og Undervisningsministeriet oplyser på sin vejledningsside: 2,5 kilometer for elever i børnehaveklassen og 1. til 3. klasse, 6 kilometer for 4. til 6. klasse, 7 kilometer for 7. til 9. klasse og 9 kilometer for 10. klasse.
Afstanden måles ad den nærmeste vej fra hjemmet til distriktsskolen. Bor eleven tættere på skolen end grænsen, er der som udgangspunkt ingen ret til fri befordring, uanset om forældrene selv oplever vejen som besværlig.
Kommunen kan opfylde forpligtelsen på flere måder. Ifølge folkeskolelovens § 26 kan den henvise eleven til kollektiv trafik, taxi eller lignende, eller godtgøre udgifterne til egen transport. Der er altså ikke krav på en bestemt løsning, men på at transporten dækkes.
Trafikfarlig skolevej giver også ret
Selv når afstanden er kortere end grænsen, kan eleven have ret til fri befordring, hvis skolevejen vurderes trafikfarlig. Vurderingen foretages af kommunen sammen med politiet, oplyser Borger.dk i sin vejledning om skolekørsel.
Reglen om trafikfarlig vej forudsætter, at eleven går på distriktsskolen. Vurderingen sker konkret på den enkelte strækning, og praksis varierer mellem kommunerne.
Særregler for syge og handicappede elever
For syge og invaliderede elever gælder ingen afstandsgrænse. Folkeskolelovens § 26, stykke 2, fastslår at “kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever.”
Kommunen skal dække transporten, uanset hvor tæt eleven bor på skolen, og reglen gælder også, hvis eleven modtager undervisning på en anden skole end distriktsskolen. Ordningen forudsætter typisk en lægelig vurdering af behovet.
Frit skolevalg fjerner retten som udgangspunkt
Forældre, der vælger en anden folkeskole end distriktsskolen, mister som udgangspunkt retten til fri befordring. Går barnet på en skole uden for skoledistriktet, skal forældrene selv sørge for og betale transporten, fremgår det af Borger.dks vejledning.
Kommunen kan vælge at yde støtte alligevel, men er ikke forpligtet til det. For familier, der overvejer at søge om skoleskift, kan det have økonomisk betydning at afklare befordringsspørgsmålet på forhånd, særligt hvis den ønskede skole ligger langt fra hjemmet.
Sådan søger du, og hvad du gør ved afslag
Ansøgning sker hos bopælskommunen. De fleste kommuner har en digital selvbetjeningsløsning til formålet, ofte tilgået via kommunens hjemmeside eller Borger.dk.
Adgangen til at klage over en afgørelse er begrænset. “Du kan ikke klage over kommunens afgørelse om befordring,” skriver Borger.dk. Der er altså ikke en administrativ klageinstans for selve befordringsafgørelsen.
Legaliteten af en afgørelse kan dog indbringes for det kommunale tilsyn, som kan reagere, hvis kommunen har handlet i strid med lovgivningen, oplyser Skole og Forældre. Tilsynet vurderer ikke skøn, kun om reglerne er fulgt.
Nærmere regler for tilrettelæggelsen står i bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, som blandt andet regulerer skoleelevernes ventetid før og efter skoletid.
