Jesper Bengtson
Kommune, politi eller beboerklagenævn. Ansvaret følger støjkilden, ikke hvor højt det larmer.
Danskere bruger ofte de forkerte kanaler, når naboen larmer. En brummende varmepumpe hos naboen er en sag for kommunen, mens natlig festmusik er politiets bord.
Bor larmen bag en fælles væg i en almen bolig, ligger nøglen hos beboerklagenævnet.
Ansvarsfordelingen fremgår af borger.dk’s samlede vejledning om nabostøj, der peger på fire spor afhængigt af, hvad der larmer, og hvor du bor.
Tekniske anlæg og støjende maskiner
Støj fra varmepumper, plæneklippere, motorsave og lignende faste eller mobile installationer hører under kommunen.
Grundlaget er miljøbeskyttelsesloven, som giver Miljøstyrelsen og kommunerne kompetencen til at gribe ind mod støjforurening fra ikke-erhvervsmæssige anlæg.
For varmepumper konkret kan kommunen udstede påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42, hvis anlægget medfører væsentlige gener for omgivelserne.
Kommunen tager udgangspunkt i vejledende støjgrænser ved skel – typisk 35 dB(A) om natten i områder med åben, lav boligbebyggelse og 40 dB(A) i etageboligområder.
En påbudsafgørelse om et fast, ikke-erhvervsmæssigt energianlæg kan ikke ankes til en anden myndighed.
Kommunen kan først reagere, når anlægget faktisk er installeret. Det betyder, at klagen skal komme fra den berørte nabo, ikke som forhåndsvurdering af en planlagt varmepumpe.
Byggestøj
Larm fra byggepladser og renoveringer reguleres også kommunalt via miljøbeskyttelsesloven og de kommunale forskrifter for bygge- og anlægsarbejde.
Kommunen kan påbyde, at støjende arbejde kun må foregå på hverdage inden for et bestemt tidsrum – ofte klokken 7 til 18 – og at støjgrænser skal overholdes.
I flere større kommuner skal bygherren anmelde støjende og støvende arbejde til kommunen senest 14 dage før opstart. Reglerne varierer fra kommune til kommune, og det er teknik- og miljøforvaltningen i den enkelte kommune, der behandler både anmeldelser og klager.
Fester, musik og råben
Privatretlig støj som fester, høj musik og larmende adfærd er politiets område. Grundlaget er ordensbekendtgørelsen, som i § 3 forbyder “slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden”.
Efter samme bekendtgørelses § 8 kan politiet forbyde brug af højtalere, musikanlæg og musikinstrumenter, når brugen må antages at være til væsentlig ulempe for de omkringboende.
I praksis begynder politiet med en henstilling om at skrue ned. Fortsætter støjen, kan der udstedes bøder, og musikanlægget kan konfiskeres.
Miljøstyrelsen peger på samme deling. Den akutte, adfærdsbaserede støj håndteres af politiet, mens den installations- og aktivitetsbaserede støj håndteres af kommunen.
Indendørs støj i almene boliger
Bor du i en almen bolig, og handler klagen om en anden beboer, der bryder husordenen med støj, går sagen ikke via kommunen eller politiet.
Den skal for beboerklagenævnet, som afgør tvister mellem beboere og boligorganisation i almene boligafdelinger.
Klagen skal være skriftlig og vedlægges dokumentation. Det koster 172 kroner i 2026 at få en sag prøvet, og gebyret refunderes ikke, selv om klageren får medhold. I husordenssager, hvor der klages over støj, dyrehold eller chikane, tiltrædes nævnet af en socialt sagkyndig fra kommunen.
Bor du i en privat lejebolig, skal du først kontakte din udlejer, der har pligt til at sikre husordenen i ejendommen. Ejere af ejerlejligheder eller andelsboliger må gå gennem foreningen.
Selv-ansvar før myndighedsvej
På tværs af alle fire kategorier peger både borger.dk og Miljøstyrelsen på det samme første skridt – kontakt naboen, før du kontakter myndigheden.
Uanset kilde vil både kommune, politi og beboerklagenævn typisk forvente, at den direkte dialog er forsøgt først, med mindre situationen er akut.
Og som beboer har man selv et ansvar for at overholde husorden, begrænse støjende aktiviteter til dagtimerne og varsle naboer i god tid ved fester.
