Jesper Bengtson
Grundejere kan pålægges at rydde op til 10 meter fortov ud for ejendommen, og forsømmelse kan koste både en regning fra kommunen og erstatning til den, der falder.
Da vi kun lige netop er trådt ind i efteråret, har DMI endnu ikke meldt om sne – men reglerne om vintervedligeholdelse gælder fra første snefygning. Ansvaret ligger som udgangspunkt hos den enkelte grundejer, ikke hos kommunen.
Rammen står i lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, senest bekendtgjort som LBK nr. 1050 af 17. september 2024. Loven giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at pålægge ejere af ejendomme, der grænser op til en offentlig vej eller sti, at rydde sne, bekæmpe glat føre og renholde fortov og sti ud for ejendommen.
10 meter er den øvre grænse
Pligten kan begrænses af kommunen, men den kan efter lovens § 5 højst omfatte de fortovs- og stiarealer, der ligger nærmest ejendommen, i en afstand af indtil 10 meter fra ejendomsgrænsen. På smallere fortove strækker pligten sig i praksis fra ejendomsskellet ud til vejkanten.
Kommunerne udmønter reglerne i lokale vinterregulativer. Odense Kommune præciserer, at fortovet som udgangspunkt skal være ryddet mellem klokken 7 og 22, og borger.dk angiver samme tidsrum på hverdage og klokken 8 til 22 om søndagen. Arbejdet skal påbegyndes hurtigst muligt efter snefald eller ved isslag.
Private fællesveje
På private fællesveje er billedet et andet. Her hviler ansvaret for både kørebane, fortov og sti på de vedligeholdelsespligtige grundejere langs vejen. I praksis rydder hver grundejer sin halvdel af vejbanen, mens ejeren på den modsatte side står for den anden halvdel. Fordelingen fremgår af den enkelte kommunes vinterregulativ.
For offentlige veje er det derimod vejmyndigheden, altså kommunen eller staten, der har ansvaret for selve kørebanen. Grundejerens pligt begrænser sig til fortov og sti.
Kommunen kan sende regningen
Overholder grundejeren ikke sin pligt, kan kommunen skride ind. Hillerød Kommune formulerer det sådan, at kommunen kan “give påbud om glatførebekæmpelse og snerydning og lade arbejdet udføre for grundejerens regning”. Prisen afhænger af det konkrete arbejde og fastsættes af kommunen.
Derudover kan politiet udstede bøder for tilsidesættelse af pligten. Den økonomiske risiko for grundejeren rækker imidlertid videre end kommunens regning.
Erstatning til den, der falder
Kommer en fodgænger til skade på et fortov, der ikke er ryddet eller saltet, kan grundejeren blive erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler. Ifølge borger.dk skal skadelidte kunne bevise selve uheldet og at ejeren har forsømt sin forpligtelse, typisk ved vidner eller anden dokumentation.
Ved ekstreme snefald eller isslag, hvor rydning reelt er umulig, ifalder grundejeren normalt ikke ansvar. Det samme gælder, hvis grundejeren har foretaget rimelig rydning og saltning, og uheldet alligevel sker.
Lejer eller ejer
Over for kommunen er det grundejeren, der hæfter. Bor der en lejer i ejendommen, kan pligten overføres til lejeren, men kun hvis det står klart og specifikt i lejekontrakten eller husordenen. En generel formulering om “udvendig vedligeholdelse” er ikke tilstrækkelig, oplyser Digura.
Selv når pligten er overført til lejeren, kan udlejeren fortsat blive holdt erstatningsansvarlig over for tredjemand, der kommer til skade. Ansvaret over for skadelidte kan ikke uden videre skubbes videre gennem en lejekontrakt.
Vinterregulativet med de præcise tidsrum, ryddebredder og krav om saltning ligger på hjemmesiden hos den enkelte kommune og opdateres typisk før sæsonen begynder 1. oktober.
