Jesper Bengtson
Et inkassobrev skal specificere kravet, og ulovlige gebyrer kan kræves tilbage.
Modtager du en henvendelse fra et inkassofirma om en gæld, du ikke kan genkende eller ikke er enig i, har du en række konkrete rettigheder efter inkassoloven og de tilhørende regler. Både Forbrugerombudsmanden og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen understreger, at det første skridt er at reagere skriftligt over for inkassofirmaet, så snart brevet ligger i postkassen.
Inkassovirksomhed må kun drives af firmaer, der har autorisation fra politiet. Politiets Administrative Center fører tilsyn med, at de autoriserede firmaer overholder loven, og kan modtage klager, hvis et firma handler i strid med god inkassoskik.
Kravbrevet skal kunne bedømmes
Efter inkassolovens § 10 skal en påkravsskrivelse indeholde alle de oplysninger, som er nødvendige for, at skyldneren kan bedømme fordringen. Det betyder i praksis, at brevet skal angive kreditors og skyldnerens navn og adresse, hvad kravet vedrører, samt en opgørelse af hovedstol, renter og gebyrer. Beløbet skal være specificeret, så modtageren kan se, hvordan det er sammensat.
Brevet skal desuden give en frist på mindst 10 dage, hvor gælden kan betales, uden at der kan pålægges yderligere omkostninger. Uden en korrekt påkravsskrivelse kan kreditor ikke lovligt sende sagen videre til inkasso og lægge inkassoomkostninger oveni.
Kan du ikke se af brevet, hvad kravet består af, eller mangler der oplysninger om aftale, faktura eller forfaldsdato, er brevet ikke fyldestgørende, og det bør du protestere over.
Sådan anfægter du kravet
Er du uenig i, at du skylder pengene, skal du reagere hurtigt og skriftligt. Forbrugerombudsmanden anbefaler, at indsigelsen sendes både til virksomheden og til inkassofirmaet, helst pr. mail, så du har dokumentation for, hvad du har skrevet, og hvornår.
Har du gjort indsigelse mod kravet, er det ifølge Forbrugerombudsmanden normalt i strid med god inkassoskik, hvis virksomheden alligevel sender sagen til inkasso uden først at forholde sig til indsigelsen. Fortsætter rykkerne, kan du klage på ny og henvise til den tidligere indsigelse.
Sagen kan også køres videre gennem Advokatvagten eller andre gratis retshjælpsordninger, hvis inkassofirmaet ikke reagerer.
Gebyrer og salær er begrænset af loven
Et inkassofirma må ikke opkræve, hvad det vil. Størrelsen på rykkergebyrer, inkassogebyrer og inkassosalærer er fastsat i bekendtgørelsen om udenretlige inddrivelsesomkostninger. En kreditor må opkræve op til 100 kroner pr. rykker, højst tre rykkere, og der skal være mindst 10 dage mellem hver. Ved overgang til inkasso kan der lægges yderligere 100 kroner i inkassogebyr på, og selve inkassosalæret afhænger af kravets størrelse.
Er der opkrævet omkostninger, uden at reglerne om varsling er overholdt, er de ikke lovlige. Forbrugerombudsmanden har i en konkret sag fastslået, at et inkassoselskab ikke må pålægge udenretlige inkassoomkostninger, hvis skyldneren ikke er tilstrækkeligt varslet om netop de omkostninger. Har du betalt gebyrer, som senere viser sig at være opkrævet i strid med reglerne, kan du kræve pengene tilbage.
Hvor kan du klage?
Klager over overtrædelser af god inkassoskik behandles af Politiets Administrative Center, der som tilsynsmyndighed kan sanktionere autoriserede inkassovirksomheder og i sidste ende tilbagekalde autorisationen. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med inkassogebyrer og markedsføring på området og modtager også henvendelser fra forbrugere.
Politiets Administrative Center og Forbrugerombudsmanden tager stilling til, om inkassofirmaet har overtrådt reglerne. De afgør ikke selve gældsspørgsmålet. Er der uenighed om, hvorvidt kravet i det hele taget består, må sagen som udgangspunkt afgøres ved fogedretten eller de almindelige domstole.
