Jesper Bengtson
Ratepension løber tør efter 10-30 år. Livrenten udbetales, så længe man lever.
Valget mellem ratepension og livsvarig livrente afgør, om ens pensionsopsparing rækker hele livet, eller om udbetalingerne stopper, mens man stadig har brug for dem. For mange danskere er valget helt eller delvist bestemt af overenskomsten og pensionsordningen på arbejdspladsen.
Ratepension er en opsparing, hvor pengene udbetales i lige store rater hver måned over en fastsat periode. Efter reglerne skal udbetalingsperioden være mindst 10 år og højst 30 år, oplyser brancheorganisationen Forsikring & Pension. Livrenten er derimod en ordning, der udbetaler et månedligt beløb, så længe man lever, uanset hvor gammel man bliver.
Middellevetiden trækker fra udbetalingsperioden
Forskellen har fået skarpere kant, jo længere danskerne lever. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse fra februar 2026 er middellevetiden for mænd nu 80,3 år og for kvinder 83,9 år.
En 65-årig, der lader en ratepension løbe over de maksimale 30 år, er 95, når sidste udbetaling er sendt. Vælges en kortere periode på 15 eller 20 år, stopper udbetalingerne, når man er 80 eller 85. Restlevetiden for en 65-årig i dag ligger over det, som gennemsnittet var for få år siden, og Danmarks Statistik opdaterer tallet årligt.
Fradragslofter adskiller de to ordninger
Skattestyrelsen sætter en øvre grænse for, hvor meget der kan trækkes fra i skat på indbetalinger til en ratepension. I 2026 er loftet 68.700 kroner, og grænsen dækker både arbejdsgiveradministrerede og privat oprettede ordninger under ét. Ved indbetalinger over loftet bruges fradraget automatisk på den arbejdsgiveradministrerede ratepension først, oplyser Skattestyrelsen.
For livsvarig livrente findes intet loft. Indbetalinger kan foretages som løbende beløb eller engangsindskud og er fradragsberettigede fuldt ud, hvis indbetalingsperioden er over 10 år. Det gør livrenten til den eneste pensionstype, hvor større indskud sent i karrieren fortsat giver fuld skattefordel.
Aldersopsparingen er den tredje del
Ved siden af de to fradragsberettigede ordninger findes aldersopsparingen, som fungerer efter helt andre regler. Der er intet fradrag ved indbetaling, men til gengæld heller ingen skat eller afgift ved udbetaling, og beløbet modregnes ikke i folkepensionen, oplyser Skattestyrelsen. I 2026 er grundbeløbet 9.900 kroner. Fra det tidspunkt, hvor der er højst syv år til folkepensionsalderen, kan der indbetales op til 64.200 kroner om året.
For borgere med udsigt til modregning i folkepensionens tillæg kan aldersopsparingen være mere værd end en større ratepension, fordi den ikke tæller med i indkomstopgørelsen ved udbetaling.
Brancheholdningen peger mod livrente som ryggrad
Forsikring & Pension, brancheforeningen for pensions- og forsikringsselskaberne, anbefaler at livrenten indgår i alle pensionsopsparinger. Argumentet er, at den månedlige ydelse fra en livrente kan sættes højere, fordi selskabet fordeler risikoen mellem dem der lever kort, og dem der lever længe.
Argumentet trækker den anden vej for opsparere, der forventer at trække store beløb ud tidligt i pensionstilværelsen, eller som ønsker at efterlade en større del af opsparingen til efterladte. En ratepension kan konverteres til livrente undervejs, men det modsatte er ikke muligt.
Reglerne administreres af Skattestyrelsen via skat.dk, hvor de aktuelle fradragslofter for 2026 er offentliggjort.
