Forside Generelle nyheder Lidl vinder stort pristjek: Konkurrent er hele 625 kroner dyrere...

Lidl vinder stort pristjek: Konkurrent er hele 625 kroner dyrere på 100 varer

Lidl, indkøbsvogn, supermarked
Foto: hans engbers / Shutterstock.com

Forskellen fra billigst til dyrest er stor.

En tur i supermarkedet er blevet en dyrere fornøjelse.

Priserne på helt almindelige dagligvarer fylder mere i budgettet, end de tidligere har gjort, og derfor kan det godt betale sig at holde øje med priserne hos diverse kæder.

Mange vælger at handle i den samme butik uge efter uge, men det kan vise sig at være en dyr fejl, hvis man ikke har orienteret sig om, hvad konkurrenterne kan tilbyde.

Selv når indkøbslisten er stort set identisk, kan valget af supermarked ende med at få stor betydning for beløbet på bonen.

En ny undersøgelse viser nu, hvor stor forskellen faktisk kan være.

Det skriver B.T.

Kløften vokser markant

En helt ny undersøgelse fra prissammenligningstjenesten Madprisluppen sætter tingene i perspektiv, når snakken falder på dagligvarer.

Tjenesten har for femte måned i streg undersøgt prisen på en kurv med cirka 100 varer på tværs af 12 kæder.

Her kåres den tyske discountkæde Lidl endnu engang som den absolut billigste på det danske marked. En komplet indkøbskurv koster præcis 1.893 kroner.

I den modsatte ende af skalaen ligger Meny, hvor regningen for samme antal varer lyder på hele 2.518 kroner.

Der er altså en forskel på hele 625 kroner, hvilket svarer til en difference på 27 procent.

Årsagen skal blandt andet findes i, at Lidl for nylig har skruet ned for prisen på 113 varer i september måned.

“Generelt ingen kommentarer”

Kommerciel ansvarlig hos Madprisluppen, Lars Smidt, sætter ord på udviklingen over for B.T.

“Den øgede afstand mellem de billigste kurve og de dyreste kommer af prisreduktioner hos discountbutikkerne, som har været betydelig større her i september” forklarer han.

Hos Meny er lysten til at tale om resultatet af opgørelsen yderst minimal.

“Vi har generelt ingen kommentar til Madprisluppens pristjek, da vi ikke har indsigt i, hvilke varer eller hvordan priserne er indsamlet,” skriver Dagrofas kommunikationsdirektør til B.T.

Ads by MGDK