Jesper Bengtson
En tidsbegrænsning i lejekontrakten kræver en saglig grund hos udlejeren, ellers kan lejeren blive boende.
Mange lejere flytter ud, når en tidsbegrænset lejekontrakt udløber, uden at stille spørgsmålstegn ved, om slutdatoen overhovedet var lovlig. Men lejeloven stiller stramme krav til, hvornår en udlejer må sætte en udløbsdato på et lejemål, og en tidsbegrænsning uden reel begrundelse kan tilsidesættes af Boligretten.
Det følger af lejelovens § 173, stk. 1, at et tidsbestemt lejeforhold ophører uden opsigelse ved den aftalte lejetids udløb. Men samme paragrafs stk. 3 giver lejeren en central beskyttelse: Boligretten kan tilsidesætte tidsbegrænsningen, hvis den ikke må anses for tilstrækkeligt begrundet i udlejerens forhold. Resultatet er, at lejemålet fortsætter uden tidsbegrænsning.
Kravet om saglig begrundelse
Udlejeren må ikke tidsbegrænse en kontrakt bare for at have en let vej ud af aftalen. Begrundelsen skal knytte sig til udlejerens konkrete situation, og den skal kunne dokumenteres.
Typiske eksempler, som anerkendes som saglig begrundelse, er ifølge en gennemgang fra Lejeloven.dk, at udlejeren skal udstationeres, er alvorligt syg, planlægger selv at flytte tilbage i boligen, eller har konkrete planer om salg eller ombygning efter lejeperioden.
Omvendt holder begrundelser som at udlejeren “lige vil se lejeren an” eller vil sikre sig, at lejeren nemt kan smides ud, ikke i Boligretten. Mangler den reelle begrundelse, behandles lejeforholdet som ubegrænset.
Passivitet kan koste retten
Lejerens beskyttelse forsvinder, hvis han eller hun ikke reagerer i tide. Ældre Sagen advarer om, at en lejer ved passivitet kan miste retten til at anfægte tidsbegrænsningen, og at sagen derfor bør rejses hurtigst muligt, hvis lejeren mener, at slutdatoen ikke er saglig.
Samtidig indeholder § 173, stk. 2, en anden vigtig mekanisme, der beskytter lejeren efter udløbet. Bliver lejeren boende i mere end en måned efter den aftalte slutdato, uden at udlejeren har opfordret lejeren til at flytte, fortsætter lejeforholdet automatisk uden tidsbegrænsning. Det gælder, hvis udlejeren er bekendt med, at lejeren fortsat bor der.
Huslejenævn og Boligret som klageveje
Er lejeren uenig i, at kontrakten kan bringes til ophør, findes der to formelle klageveje.
Huslejenævnet i kommunen behandler mange tvister mellem lejer og udlejer, men selve spørgsmålet om at tilsidesætte en tidsbegrænsning ligger hos Boligretten, som det fremgår af lovteksten. Huslejenævnet kan dog behandle beslægtede spørgsmål, blandt andet om vilkåret er mere byrdefuldt for lejeren end for andre lejere i ejendommen.
Det koster efter Borger.dk 367 kroner at indbringe en sag for huslejenævnet i 2026. Er lejeren utilfreds med nævnets afgørelse, kan sagen indbringes for Boligretten inden fire uger.
