Mange boligejere ved ikke, hvornår en terrasse kræver tilladelse: Her er de konkrete regler

En terrasse i haven kræver som udgangspunkt ikke byggetilladelse, men to konkrete grænser i bygningsreglementet afgør, om projektet alligevel skal forbi kommunen. Højden over terræn og afstanden til skel er de afgørende parametre, og bliver de overtrådt, kan kommunen som byggemyndighed kræve, at terrassen bringes i lovlig stand.

Reglerne står i BR18, og de suppleres af den enkelte kommunes lokalplan. En lokalplan kan stille skrappere krav end selve reglementet, og det er lokalplanen, der gælder, når de to er uenige.

30 centimeter er den afgørende grænse

Kernen i reglerne er, hvornår en terrasse regnes som “hævet”. Efter vejledningen til BR18 gælder, at “etablering af opholdsarealer op til 30 cm over naturligt terræn, vil almindeligvis ikke anses som et hævet opholdsareal”. En almindelig flisebelægning eller trædæk i niveau med haven falder derfor uden for reglementets afstandskrav.

Over 30 centimeter er billedet et andet. Så træder bygningsreglementets § 179 i kraft, hvor det fastslås, at “der må ikke etableres hævede opholdsarealer i en afstand af 2,5 m til skel i parcelhusområder og 5 m i sommerhusområder”. Bestemmelsen omfatter også altaner, tagterrasser, udvendige trapper og svømmebassiner.

Kommunen kan dispensere fra afstandskravet, men det kræver en konkret byggesag med naboorientering, hvor indbliksgener og andre forhold vurderes.

Fire typiske scenarier

Flisebelægning eller trædæk i plan med jorden kræver som hovedregel hverken byggetilladelse eller anmeldelse, når terrassen ligger i niveau eller op til 30 centimeter over naturligt terræn. Den tæller ikke som hævet opholdsareal og er ikke omfattet af § 179’s afstandskrav.

Er terrassen hævet, men holder sig under 30 centimeter, gælder samme udgangspunkt. Her skal man dog være opmærksom på, at det er det naturlige terræn, der er referencen, ikke den nyeste opfyldning.

Ligger terrassen 30 centimeter eller mere over terræn, træder afstandskravet i kraft. I et parcelhusområde skal terrassen holde sig mindst 2,5 meter fra skel. Er den placeret tættere, kræver det byggetilladelse. Roskilde Kommune formulerer det sådan, at “altaner og hævede opholdsarealer må ikke opføres uden forudgående byggetilladelse”, når de er hævet mere end 30 centimeter.

Det sidste scenarie er den overdækkede terrasse. Den regnes efter reglementet som sekundær bebyggelse på linje med garager og udhuse. Et samlet areal af den type småbygninger på over 50 kvadratmeter udløser krav om byggetilladelse. Assens Kommune skriver, at småbygninger og overdækkede terrasser “kan udføres uden byggetilladelse, såfremt det samlede areal af alle udhusbygninger på ejendommen ikke overstiger 50 m²”.

Lokalplanen kan skærpe kravene

Bygningsreglementet er en minimumsregel. I vejledningen til kapitel 8 præciseres det, at “bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt om bebyggelsesprocent, etageantal, højde og afstandsforhold, gælder forud for bygningsreglementets bestemmelser”.

I praksis betyder det, at en villakvarterslokalplan kan sætte en anden afstand til skel end de 2,5 meter, forbyde belægning i visse dele af grunden eller stille krav til materialer og udseende. Tinglyste servitutter kan gøre det samme. Før et terrasseprojekt sættes i gang, bør ejendommens lokalplan og servitutter derfor tjekkes.

Uden tilladelse: Kommunen kan kræve lovliggørelse

Bygger man en hævet terrasse tættere på skel end tilladt, eller opføres en overdækket terrasse, der bringer det samlede sekundære areal over 50 kvadratmeter uden tilladelse, er byggeriet ulovligt. Kommunen kan som byggemyndighed kræve lovliggørelse, som enten sker ved en efterfølgende dispensation eller ved fysisk fjernelse eller ændring af byggeriet.

Ændringer i den sekundære bebyggelse skal desuden meddeles til BBR, Bygnings- og Boligregistret, når byggeriet er færdigt.

Ansøgning om byggetilladelse indgives digitalt gennem den fælleskommunale portal Byg og Miljø. I tvivlstilfælde kan kommunens byggesagsafdeling kontaktes, inden projektet sættes i gang.