Jesper Bengtson
Du behøver hverken diagnose eller lægehenvisning for at kontakte kommunens demenskoordinator.
Omkring 103.000 danskere på 65 år eller derover lever i dag med en demenssygdom. Alligevel var kun 42.665 registreret pr. 1. januar 2025, oplyser Nationalt Videnscenter for Demens. Forskellen betyder, at flere titusinder af pårørende passer en person, hvis sygdom ikke er formelt afklaret, og som derfor ikke får det fulde tilbud, kommunen er forpligtet til at levere.
Rammen er sat i den nationale demenshandlingsplan og i lov om social service. Kommunen skal både bidrage til at få sat gang i en udredning og tilbyde støtte til den pårørende undervejs. Ingen af delene koster noget, og der kræves ikke en færdig diagnose for at henvende sig.
Egen læge starter udredningen
Selve den kliniske udredning ligger hos den praktiserende læge. Det er lægen, der ifølge Nationalt Videnscenter for Demens “koordinerer den indledende udredning, behandling og støtte” og henviser videre til en hukommelsesklinik, hvis der er behov for det.
Videnscentret understreger, at “mange årsager til kognitiv svækkelse kan behandles”, og at det derfor er vigtigt at få afklaret årsagen i tide. Hukommelsesbesvær kan skyldes andet end demens, blandt andet depression, bivirkninger fra medicin eller stofskiftesygdom.
Pårørende kan bede egen læge om en tid sammen med den, det handler om, og kommunens demenskoordinator kan hjælpe med at forberede besøget.
Demenskoordinatoren som fast kontaktperson
Stort set alle danske kommuner har ansat en eller flere demenskoordinatorer eller demenskonsulenter. Det er en særligt uddannet fagperson, der kender kommunens tilbud og kan aflægge hjemmebesøg hos borgeren og de pårørende, oplyser Alzheimerforeningen.
Man behøver ikke en diagnose for at kontakte koordinatoren. Alzheimerforeningen anbefaler at søge på ordet “demens” på kommunens egen hjemmeside eller ringe til kommunens hovednummer.
Kommunens tilbud spænder fra rådgivning og pårørendegrupper til hjemmehjælp, dagcentre, aflastningsophold, hjælpemidler og træning hos ergo- eller fysioterapeut. Grundlaget er primært serviceloven.
Ret til afløsning og aflastning
For pårørende er servicelovens § 84 den centrale bestemmelse. Efter § 84, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Afløsning foregår i hjemmet, hvor en fagperson overtager pasningen nogle timer. Aflastning er et ophold uden for hjemmet, for eksempel på et plejecenter, så den pårørende kan holde fri i længere tid. Begge dele skal søges hos sagsbehandleren i kommunen, og et afslag kan påklages til Ankestyrelsen.
Store forskelle mellem kommunerne
Selv om forpligtelserne er ens, er tilbuddene ikke ensartede. En kortlægning fra Demenskoordinatorer i Danmark, som Danske Ældreråd offentliggjorde 9. februar 2026, viser, at nogle kommuner har knap to demenskoordinatorer per 1.000 borgere over 65 år, mens andre kun har 0,1 ansat per 1.000.
Interesseorganisationen beskriver koordinatoren som en livline for mange familier i et sygdomsforløb, der ofte er langvarigt og ressourcekrævende.
Ældre Sagen, der senest opdaterede sin rådgivning 29. juli 2026, anbefaler pårørende at kontakte kommunen tidligt i forløbet med henvisning til, at ingen kan hjælpe døgnet rundt i mange år uden hjælp fra andre.
Antallet af danskere med demens ventes at stige til over 146.000 i 2040. Alzheimerforeningens Demenslinjen kan kontaktes på telefon 5850 5850.
