Jesper Bengtson
Er du visiteret til en plejebolig, har kommunen kun to måneder til at finde en plads.
Reglen kaldes plejeboliggarantien og er en central rettighed i den kommunale ældrepleje, som mange borgere ikke kender. Når kommunens visitator har vurderet, at en borger har behov for en plejebolig, skal boligen tilbydes senest to måneder efter, at borgeren er skrevet på ventelisten. Fristen løber fra selve visitationsafgørelsen og frem til det tilbud, kommunen giver.
Selve boligen skal desuden være klar til indflytning senest to uger efter, at to-måneders fristen udløber. Det fremgår af Social- og Boligstyrelsens fremstilling af garantien.
Frit valg suspenderer garantien
Der er en central undtagelse, mange borgere først opdager, når det er for sent. Har borgeren benyttet fritvalgsordningen og bedt om en plads på et bestemt plejehjem, gælder to-måneders fristen ikke længere. I stedet ryger ansøgeren på en specifik venteliste til netop det sted, og ventetiden dér kan blive markant længere.
Garantien lever kun, hvis borgeren står på kommunens generelle venteliste, hvor kommunen anviser den første egnede plads.
Vælger man derimod at afvise et konkret tilbud på en plejebolig, starter en ny to-måneders frist samme dag, kommunen modtager afslaget. Man bliver altså ikke slettet fra ventelisten, men uret nulstilles.
Sådan klager man
Er borgeren ikke enig i kommunens afgørelse, om det handler om afslag på plejebolig eller om selve ventetiden, skal klagen først sendes til kommunen selv inden fire uger. Kommunen skal genvurdere sagen inden for samme frist.
Fastholder kommunen sin afgørelse, sender kommunen selv klagen videre til Ankestyrelsen, som er den endelige klageinstans. Ankestyrelsen har i sin principmeddelelse 101-19 slået fast, at kommunerne skal opstille saglige og gennemskuelige kriterier for visitation til ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger, og at kriterierne ikke må udelukke borgere med psykiske lidelser.
Herudover har kommunerne en generel pligt til løbende at gøre både ventelister og ventetider offentligt tilgængelige, typisk på egen hjemmeside, så borgere kan sammenholde deres egen sag med den faktiske situation lokalt.
Ældreloven ændrer ikke garantien
Den nye ældrelov trådte i kraft 1. juli 2025, men den rører ikke ved selve plejeboliggarantien. Loven omhandler primært den hjælp, ældre modtager i eget hjem, og erstatter blandt andet hjemmehjælpen med en ny ordning kaldet helhedspleje. To-måneders garantien for plejeboliger ligger fortsat i serviceloven.
Som led i reformen kommer et nyt landsdækkende opslagsværk, plejeoverblikket.dk, der erstatter den hidtidige Plejehjemsoversigt. Værktøjet skal gøre det muligt at sammenligne plejehjem, plejeboliger og leverandører og bliver rullet ud i løbet af 2026.
Er ventetiden overskredet, eller står borgeren fast på en specifik plejebolig med lang ventetid, kan sagsbehandlingen tages op med kommunens visitator med henvisning til reglerne. Kan man ikke nå til enighed, går vejen via kommunens genvurdering og videre til Ankestyrelsen.
