Jesper Bengtson
Nye regler i serviceloven giver voksne med handicap ret til fast månedlig kompensationsydelse.
Voksne mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat funktionsevne har ret til kommunal dækning af nødvendige udgifter i hverdagen, der følger af handicappet. Ordningen er reguleret i servicelovens § 100, og den skiftede pr. 1. september 2025 navn fra merudgiftsydelse til kompensationsydelse.
Ydelsen kan dække alt fra medicin og befordring til praktiske håndsrækninger i og omkring boligen, når merudgiften er en direkte følge af den varige funktionsnedsættelse og ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Beløbet udbetales til NemKonto, er skattefrit og har ingen indflydelse på andre indkomster.
To grupper afgør hvad du får
Kompensationsydelsen er delt i to grupper med hver sin sats. For at komme ind under Gruppe 1 skal borgeren sandsynliggøre kompensationsberettigende udgifter på mindst 6.960 kroner om året, svarende til 580 kroner om måneden i 2026. Passerer man tærsklen, udbetaler kommunen et fast standardbeløb på 1.155 kroner om måneden uden yderligere sagsbehandling af den enkelte udgift.
Gruppe 2 er for borgere med dokumenterede udgifter på over 25.080 kroner om året i 2026, svarende til 2.090 kroner om måneden. Her får borgeren dækket de faktiske udgifter plus et standardbeløb på 523 kroner om måneden. Til gengæld skal udgifterne ligge inden for en positivliste med ni kategorier: kost- og diætpræparater, medicin, befordring og driftsudgifter, forhøjet husleje, fritidsaktiviteter, handicaprelaterede kurser, beklædning, el, vand og varme samt øvrige enkeltudgifter af en vis størrelse.
Praktisk hjælp i og omkring boligen
Ydelsen omfatter også håndsrækninger, som mange borgere ellers selv betaler for. Ankestyrelsen har i sin praksis fastslået, at snerydning af fortov og adgangsveje, græsslåning, hækkeklipning, vinduespudsning og lignende opgaver kan indgå i beregningen, hvis borgeren på grund af funktionsnedsættelsen ikke selv kan udføre arbejdet.
Reglerne er dog subsidiære. Handler ansøgningen om hjælp, som kommunen i forvejen er forpligtet til at levere efter servicelovens bestemmelser om praktisk hjælp, skal den vej afprøves først. Ekstra vask på grund af sygdom, transport til behandling og fritidsaktiviteter eller ekstra tøjslid som følge af hjælpemidler er blandt de udgifter, kommunerne typisk vurderer under ordningen.
Sådan søger man
Ansøgning sker i bopælskommunen. Kommunens sagsbehandler laver en vurdering af, om borgeren er i personkredsen, og om udgifterne er en direkte følge af funktionsnedsættelsen. Kommunen vejleder også om, hvilken af de to grupper der passer bedst til den konkrete situation.
For borgere, der allerede modtager merudgifter efter de gamle regler, gælder en toårig overgangsperiode. Sagerne skal omvurderes efter de nye regler senest den 31. august 2027. Frem til revurderingen fortsætter den hidtidige udbetaling.
Førtidspensionister er som udgangspunkt ikke omfattet af ordningen. Undtagelsen er borgere, der modtager kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance, hvor kompensationsydelsen kan komme på tale.
Klageadgang og tilsyn
En kommunal afgørelse om kompensationsydelse kan påklages til Ankestyrelsen, der er øverste administrative klageinstans på området. Ankestyrelsen udgiver løbende principmeddelelser, som fastlægger retstilstanden og binder kommunernes praksis. Området har historisk været præget af en høj omgørelsesprocent, og en samlet ny bekendtgørelse om kompensationsydelse skal efter 2025-reformen gøre reglerne mere ensartede og gennemsigtige for både borgere og kommuner.
