Jesper Bengtson
VIVE’s nye kortlægning viser stort set uændret hjemløshed i Danmark siden 2024 trods reform.
Cirka 6.000 personer befandt sig i en hjemløshedssituation i Danmark i uge 6 i 2026, viser den nationale kortlægning fra VIVE, som blev offentliggjort mandag den 31. august. Det præcise tal er 6.028 personer, hvilket kun er marginalt højere end 2024-tællingens 5.989.
Tællingen er gennemført i samarbejde med Danmarks Statistik og Social- og Boligministeriet i uge 6, der falder i begyndelsen af februar. Metoden bygger på indberetninger fra kommuner, herberger og øvrige tilbud, som opgør, hvor mange personer der i den udvalgte uge befinder sig i en hjemløshedssituation efter den europæiske ETHOS-typologi.
Social- og boligminister Monika Rubin (M) kalder tallene “utrolig skuffende” og siger, at hun havde håbet på en mærkbar effekt af hjemløsereformen fra 2023.
Storkøbenhavn tegner sig for næsten halvdelen
De hjemløse fordeler sig ujævnt geografisk. 2.823 personer, næsten halvdelen af landets samlede antal, opholder sig i Storkøbenhavn, og heraf er 1.572 registreret i Københavns Kommune alene.
Godt 8 procent, svarende til 482 personer, sover direkte på gaden. Størstedelen bor midlertidigt på herberg eller i akutbolig (2.910 personer), mens 1.375 er såkaldte sofasovere hos familie eller venner. Yderligere 253 overnatter i natcafé, og 1.008 befinder sig i andre hjemløshedssituationer.
Cirka 75 procent af de hjemløse er mænd. Blandt gadesoverne stiger andelen til 81 procent. Aldersmæssigt udgør de 18-29-årige og 30-39-årige hver 28 procent, mens gruppen over 60 år nu er oppe på 9 procent mod 5 procent i 2009.
Psykisk sygdom er den hyppigste årsag
Kortlægningen viser, at psykisk sygdom er den hyppigst angivne årsag og optræder ved 45 procent af sagerne. Økonomiske problemer er angivet i 35 procent af tilfældene, stofmisbrug i 33 procent og alkoholmisbrug i 23 procent. En person kan være registreret med flere samtidige årsager.
VIVE har gennemført nationale kortlægninger af hjemløshed i en årrække med den samme metode, hvilket gør tallene direkte sammenlignelige på tværs af tællingerne.
Reformen fra 2023 har ikke sat sig i tallene
Hjemløsereformen trådte i kraft den 1. oktober 2023. Den bygger på Housing First-princippet, hvor borgeren først får en selvstændig bolig og derefter intensiv, individuel bostøtte i hjemmet.
Reformen ændrede samtidig den statslige refusion til kommunerne. Efter 120 dages ophold på herberg bortfalder refusionen, og staten refunderer i stedet 50 procent af udgifterne til specialiseret bostøtte under Housing First. Formålet er at flytte kommunernes indsats fra midlertidige opholdssteder til varige boligløsninger.
VIVE har tidligere påpeget, at 2024-tællingen kom for kort tid efter reformens start til, at effekten kunne aflæses. 2026-tallene er den første måling, hvor reformen har været i kraft i mere end to år.
Rådet for Socialt Udsatte har tidligere peget på, at manglen på billige boliger er den centrale barriere for reformens gennemslagskraft, uanset at kommunerne stiller den lovpligtige bostøtte til rådighed.
Kommunerne er efter serviceloven forpligtet til at tilbyde bostøtte til borgere i hjemløshed, og herberger drives efter servicelovens § 110, som giver enhver ret til selv at henvende sig og få ophold. Næste nationale kortlægning gennemføres i uge 6 i 2028.
