Jesper Bengtson
PensionsInfo samler alle dine pensionsordninger på ét login og viser den forventede udbetaling.
Hver tredje dansker på arbejdsmarkedet har sin pensionsopsparing fordelt på flere selskaber, og den gennemsnitlige opsparer er kunde i 2,4 pensionsselskaber. Det oplyser Forsikring & Pension, som peger på, at mange glemmer pensionen, når de skifter arbejde, og lader den gamle opsparing stå i det tidligere selskab.
Resultatet er ofte en række små, hvilende ordninger – såkaldte klatpensioner. Alene i Danmark findes der mere end 785.000 af dem, viser brancheforeningens tal, og de kan koste dyrt i faste administrationsgebyrer, fordi omkostningen fylder relativt meget af et lille beløb.
Overblikket findes samlet på PensionsInfo, en portal borger.dk henviser til som den officielle vej til at se egne pensioner. Tjenesten kræver MitID og trækker data fra pensionsselskaber, banker, ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Udbetaling Danmark på det tidspunkt, man logger ind.
Dette viser portalen
PensionsInfo samler både arbejdsmarkedspensioner, individuelle opsparinger og offentlige ordninger og giver en prognose for forventet udbetaling. Brugeren kan selv justere pensionsalder og forudsætninger i beregneren, oplyser borger.dk på selvbetjeningssiden.
Ud over selve opsparingen vises også de forsikringer, der er knyttet til ordningerne: dækning ved tab af arbejdsevne, kritisk sygdom og dødsfald, herunder ægtefælle- og børnepension. En arbejdsmarkedspension indeholder efter borger.dks beskrivelse typisk “en sikring af, at du og din familie har noget at leve for, hvis du fx mister din arbejdsevne eller dør”, som det fremgår af portalens afsnit om pension som forsikring.
Portalen havde ifølge Forsikring & Pension mere end 4 millioner logins og omkring 1,5 millioner unikke brugere årligt.
Tre ting der er værd at reagere på
Første punkt er forsikringsdækningerne i gamle ordninger. Ved jobskifte har opspareren som udgangspunkt 3 måneder, hvor dækningerne fortsætter, og derefter risikerer de at bortfalde eller blive reduceret, hvis ordningen overgår til en fripolice. Det beskriver PFA Pension i sin vejledning til medlemmer, der skifter job: Efter de 3 måneder kan opsagte forsikringer som hovedregel ikke genoprettes.
Andet punkt er omkostninger. En klatpension på 20.000 kroner med 900 kroner i årligt gebyr betyder 9.000 kroner i gebyrer over 10 år, som Nykredit beskriver i en analyse af hvilende småordninger. For opspareren kan det være en anledning til at vurdere, om ordningerne skal samles i ét selskab, eller om fripolicen giver mening at beholde af hensyn til vilkårene.
Tredje punkt er, om den forventede udbetaling matcher den pensionsalder, man planlægger efter. PensionsInfos prognose er bygget på data, selskaberne selv indberetter, og den giver mulighed for at regne på, hvad der kommer ind fra arbejdsmarkedspension, ATP, privat opsparing og folkepension tilsammen.
Tilsyn og baggrund
PensionsInfo drives af brancheforeningen Forsikring & Pension og har eksisteret i mere end 20 år. Portalen er et privat samarbejde mellem pensionsselskaber, banker, ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og offentlige myndigheder, oplyser foreningen på sin side om løsningen.
Selve pensionsselskaberne er underlagt Finanstilsynets kontrol. Tilsynet stiller krav om, at kunderne hvert år skal have en opgørelse af det samlede afkast på pensionsordningen – enten via sikker digital adgang eller fysisk tilsendt senest i juni.
En undersøgelse fra Epinion for Forsikring & Pension, offentliggjort 19. oktober 2019, viste, at 38 procent af danskerne ikke har styr på pensionen, og at halvdelen gerne vil have et bedre overblik. Undersøgelsen bygger på webinterview med et repræsentativt udsnit af danskere på 18 år og derover.
For den enkelte opsparer ligger adgangen bag MitID-login på pensionsinfo.dk, hvor data først trækkes, når man logger ind, og ikke gemmes på siden, medmindre man selv vælger det.
