Jesper Bengtson
Folkepensionsalderen stiger trinvist og afhænger af dit fødselsår. For yngre årgange kan den ende på 70 år eller mere.
Mange danskere i 30’erne og 40’erne regner stadig med at kunne forlade arbejdsmarkedet som 65- eller 67-årige. Men efter en række lovændringer og levetidsreguleringer stiger folkepensionsalderen trinvist, og flere årgange skal arbejde til mindst 68, 69 eller 70 år, oplyser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Din personlige folkepensionsalder afhænger præcist af, hvornår på året du er født, og den kan slås op på borger.dk, hvor man indtaster sin fødselsdato og får et vejledende årstal.
Pensionsalderen følger fødselsåret
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør den gældende trappe for folkepensionsalderen. Er du født 1. juli 1955 eller senere, er pensionsalderen 67 år. Fra 2030 stiger den til 68 år for personer født 1. januar 1963 eller senere. For årgange født fra 1. januar 1967 bliver pensionsalderen 69 år med virkning fra 2035, og for født fra 1. januar 1971 stiger den til 70 år fra 2040.
For yngre årgange er aldersgrænserne foreløbige skøn. Ifølge styrelsen vil folkepensionsalderen efter de nuværende fremskrivninger være 71 år fra 2045 for personer født 1. januar 1975 eller senere, og 71,5 år fra 2050 for personer født 1. januar 1979 eller senere. Disse tal er ikke endeligt vedtaget.
Levetidsindeks regulerer alderen hvert femte år
Mekanikken bag de stigende aldersgrænser er levetidsindekset. Det blev aftalt med Velfærdsforliget i 2006 og indebærer, at folkepensionsalderen reguleres i takt med den gennemsnitlige levealder.
Modellen fremgår af § 1a i Lov om social pension. Beskæftigelsesministeren fastsætter pensionsalderen ud fra den gennemsnitlige restlevetid for 60-årige i de seneste to år, lagt oven i en forudsat levetidsstigning på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år, fremgår det af den gældende bekendtgørelse af loven.
Reguleringen sker hvert femte år og træder i kraft med 15 års varsel. Det er dét lange varsel, der gør, at borgere i dag kan slå op, hvilken alder der gælder for deres årgang – og samtidig forklaringen på, at tallene for de yngste årgange stadig kan rykke sig, inden de bliver aktuelle.
Beslutningen om pensionsalder i 2040
Senest har Folketinget vedtaget, at folkepensionsalderen hæves fra 69 til 70 år med virkning fra 2040. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) oplyste i en pressemeddelelse fra 22. maj 2025, at forhøjelsen skønnes at styrke de offentlige finanser med cirka 15 milliarder kroner årligt fra 2040.
Næste levetidsregulering, der vedrører årgangene fra 1975 og frem, skal efter planen vedtages i Folketinget i 2030. Det vil være den beslutning, der afgør, om folkepensionsalderen for dem i 30’erne og starten af 40’erne i dag reelt lander på 71 år eller justeres.
Sådan finder du din egen pensionsalder
Via selvbetjeningen “Se din folkepensionsalder” på borger.dk kan man indtaste sin fødselsdato og få oplyst, hvornår man tidligst kan gå på folkepension. Styrelsen gør opmærksom på, at tallet er vejledende, fordi aldersgrænsen kan ændre sig ved kommende levetidsreguleringer.
Når pensionsalderen nærmer sig, skal folkepension aktivt ansøges. Det kan gøres via borger.dk med MitID tidligst 6 måneder før pensionsalderen.
