“Friheden til at køre langt skal også gælde, når turen går over grænsen.”
Pas, tandbørste, Clever-app.
For mange danskere er elbilen blevet en naturlig del af ferien, også når turen går over grænsen.
Nu bliver det endnu nemmere at have Clever med hele vejen. Med Allego får Clever One- og Clever One Business-kunder fra i dag adgang til flere end 4.600 lynladepunkter i Sverige, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig.
På turen sydpå gennem Tyskland kan bilisterne blandt andet lynlade ved Hannover og Kassel og fortsætte helt ned mod populære ferieområder i Sydfrankrig.
Mod nord strækker Allegos lynladenetværk sig gennem Sverige, mens turen mod vest byder på lademuligheder i Holland og Belgien.
Flere steder møder bilisterne store ladelokationer med op til 24 lynladepunkter og ladeeffekt på op til 400 kW.
“Friheden til at køre langt skal også gælde, når turen går over grænsen. Lige om lidt tager mange danskere elbilen på efterårsferie, og året igennem sætter vi kursen mod Sverige for en weekendtur eller sydpå gennem Europa på bilferie,” siger Mathias Langkilde Sukstorf, der er ansvarlig for netværksstrategi hos Clever, og fortsætter:
“Her skal det være nemt at få strøm på bilen og komme videre, og Clever skal kunne være med hele vejen. Sammen med Allego giver vi nu vores kunder endnu flere muligheder for at lynlade på farten i fem europæiske lande.”
Hos Allego ser man samarbejdet som en naturlig måde at bringe det europæiske ladenetværk tættere på flere danske elbilister.
”For Allego er udvidelsen af samarbejdet med Clever et naturligt næste skridt i vores strategi om at øge udnyttelsen af vores europæiske ladenetværk. Når vi åbner flere af vores ladelokationer for Clever-kunder på tværs af landegrænser, øger vi udnyttelsen af den infrastruktur, vi allerede har investeret i. Det giver os et stærkere kommercielt fundament for den fortsatte udbygning af Allegos ladenetværk i Europa og bidrager samtidig til at gøre det endnu mere attraktivt for flere bilister at skifte til elbil,” siger Steven Lau, der er Director of Sales hos Allego.
De omfattede Allego-lynladeladepunkter bliver synlige i Clever-appen, hvor kunderne også kan se den aktuelle pris og starte opladningen. Forbruget afregnes efterfølgende i danske kroner på Clever-fakturaen.
Dermed kan kunderne bruge den Clever-løsning, de allerede kender, på rejsen uden at skulle oprette nye profiler eller holde styr på forskellige apps og betalingsløsninger undervejs.
Fakta
- Aftalen med Allego træder i kraft onsdag den 7. oktober 2026.
- Aftalen omfatter alle Allegos lynladepunkter i fem lande, pt. fordelt på: Sverige (314), Tyskland (1.806), Holland (288), Belgien (480) og Frankrig (1.716).
- Clever One- og Clever One Business-kunder kan aktuelt lynlade til 2,99 kr./kWh i Sverige og 3,99 kr./kWh i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Priserne justeres over tid. Forbruget fremgår særskilt på fakturaen.
- Kunder uden Clever One og Clever One Business, fx Clever Go, You eller Box, betaler pr. forbrug til den pris, der fremgår i Clever-appen. Den aktuelle pris er 4,99 kr./kWh i Sverige og 5,99 kr./kWh i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Priserne justeres over tid. Forbruget fremgår særskilt på fakturaen.