Jesper Bengtson
Over halvdelen af al netbanksvindel starter nu med et opkald, hvor svindleren udgiver sig for at være fra banken, politiet eller it-support.
I første halvår af 2026 blev der registreret 2.571 sager om netbanksvindel hos de danske pengeinstitutter. Ofrene blev forsøgt franarret 74,7 millioner kroner, og det faktiske tab endte på 38,1 millioner kroner, oplyser Finans Danmark i en opgørelse fra 2. oktober 2026.
Det samlede tab er godt 15 procent lavere end i det foregående halvår, men metoden bag sagerne er blevet mere systematisk. 928 sager var såkaldt vishing, hvor svindlere ringer op og udgiver sig for at være en anden, og yderligere 410 sager handlede om “sikker konto”-svindel. Tilsammen står de to typer for omtrent halvdelen af al netbanksvindel.
“Svindlerne hacker ikke bankernes systemer. De hacker mennesker,” siger Malene Gøttge Rasmussen, underdirektør i Finans Danmark.
Falsk opkald, ægte program
En variant, som særligt rammer ældre, går ud på, at svindleren overbeviser offeret om at installere et fjernadgangsprogram på computer eller telefon. Programmet er i sig selv lovligt og bruges normalt af it-support, men når det er installeret, kan svindleren se skærmen og styre enheden som sin egen. Derefter logges der ind i netbanken, og kontoen tømmes, mens offeret ser med.
Angrebet lykkes, fordi offeret selv udfører hvert skridt. Svindleren leverer en troværdig forklaring, typisk at der er fundet en virus, et mistænkeligt login eller en kompromittering i forbindelse med et aktuelt sikkerhedsbrud. På sikkerdigital.dk understreger Digitaliseringsstyrelsen, at politiet, myndigheder og banker vil aldrig uopfordret bede om dine personlige oplysninger.
Fire advarselstegn der afslører opkaldet
Sikkerdigital.dk peger på en række tegn, der går igen i sagerne. Opkaldet kommer uopfordret, og modparten sætter tidspres på: “Svindlerne prøver nemlig ofte at få dig til at gøre noget overilet, ved at sætte dig under tidspres.”
Du bliver bedt om at klikke på et link, godkende i MitID eller give adgang til din skærm. Og historien lyder dramatisk: pengene er i fare, kontoen skal “sikres”, eller politiet er på vej.
Rådet er at lægge på og selv ringe tilbage til hovednummeret for banken, myndigheden eller firmaet. Nummeret, der ringede, kan være forfalsket (spoofing), så et tilsyneladende korrekt afsendernummer er ikke en garanti.
Finans Danmark lægger sig op ad samme linje. “Banken eller politiet vil aldrig bede dig om selv aktivt at flytte dine penge på grund af risiko for kriminalitet,” udtalte Malene Gøttge Rasmussen allerede i juni 2026, da “sikker konto”-sagerne tog fart.
Hvis skaden er sket
Opdager man, at svindleren har haft adgang til enheden, skal fjernadgangsprogrammet afinstalleres med det samme, og enheden bør slukkes og tages fra internettet. Derefter kontaktes banken for at spærre kort og konti, oplyser Digitaliseringsstyrelsen på sikkerdigital.dk. Er MitID-oplysninger kommet i de forkerte hænder, skal MitID spærres straks.
Sagen anmeldes derefter til politiet via den digitale anmeldelsesformular. Myndighederne anbefaler desuden, at man opretter en kreditadvarsel, så banker og virksomheder er særligt opmærksomme ved identitetskontrol.
Borgere, der er usikre på, om de er blevet ramt, eller har brug for vejledning i konkrete skridt, kan ringe til Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37.
