Jesper Bengtson
Myndighederne peger på fem konkrete advarselstegn, når en ukendt afsender fortæller dig, at du har vundet.
Du åbner et brev, en sms eller en e-mail, der oplyser, at du har vundet en præmie fra et firma eller et lotteri, du ikke selv har tilmeldt dig. Et sted i teksten står der, at du skal betale et gebyr, en skat eller en administrativ omkostning, før pengene kan udbetales. Det er det klassiske mønster i præmiesvindel, og myndighederne registrerer et stigende antal ofre.
Sikkerhedssamarbejdet sikkerdigital.dk opstiller fem tegn, man bør tjekke, før man reagerer: om konkurrencen også ligger på afsenderens egen hjemmeside, om der er stavefejl i teksten, om profilen på det sociale medie har et verificeret flueben, om beskrivelsen af afsenderen virker troværdig, og om profilen er tom, helt ny eller har mange negative kommentarer fra andre.
Advarselstegnene i den falske besked
Vejledningen fra sikkerdigital.dk understreger, at man selv skal gå ind på virksomhedens officielle hjemmeside i stedet for at klikke på links i beskeden. Siden skriver direkte, at “stavefejl og dårligt sprog i et opslag om en konkurrence kan være et tegn på, at konkurrencen er falsk”, og at man bør “trække vejret en ekstra gang”, før man deltager, selv når beskeden lægger pres på med tidsfrister.
Et grundprincip skærer igennem al vejledningen: ægte lotterier og konkurrencer beder aldrig vindere om at betale gebyrer, skatter eller administrationsomkostninger på forhånd. Bliver du bedt om det, er beskeden med meget stor sandsynlighed svindel.
Falske opkald lover millionpræmier
Svindlen findes også i en talt version. Automatiske opkald, der oplyser modtageren om en gevinst på en million kroner i Eurojackpot, har bredt sig i Danmark. Modtageren bliver bedt om at trykke 1 for at få præmien udbetalt. Målet er at få kontooplysninger og personlige data udleveret. Opkaldene bruger såkaldt “spoofing”, hvor afsendernummeret manipuleres, så det ligner et dansk nummer, en bank eller en myndighed.
Rådet er det samme som ved brev og sms: læg på, ring selv tilbage til organisationen på det nummer, der står på deres officielle hjemmeside, og udlever aldrig kontooplysninger eller MitID-koder.
Ældre borgere særligt udsatte
Omfanget af digital svindel vokser. I 2024 var knap seks procent af danskerne, cirka 274.000 personer, udsat for digital svindel, og 37.000 oplevede kontaktbedrageri, hvor offeret selv overfører penge efter kontakt pr. telefon, sms eller sociale medier. Det fremgår af en ny rapport om digital svindel, som Roskilde Universitet har udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd. Rapporten viser, at ofre taber 13.500 kroner i gennemsnit, og at fire ud af ti bliver svindlet mere end én gang.
Rapporten beskriver, hvordan ofre udsættes for systematisk manipulation over tid, og at mange efterfølgende oplever skyld, skam og frygt for bebrejdelse. Ældre borgere er særligt udsatte, både fordi svindlerne målretter kontakten mod dem, og fordi tabene ofte er store.
Sådan anmelder du svindlen
Mistænker du, at du er blevet kontaktet af en svindler eller har overført penge, kan du anmelde økonomisk svindel på nettet via politi.dk. Anmeldelsen kræver personligt MitID og dokumentation som kontoudtog, kvitteringer og korrespondance med gerningspersonen. Er dit MitID spærret, kan du i stedet ringe 114 eller møde op på en politistation.
Når anmeldelsen er indsendt, modtager man en kvittering i Digital Post med et journalnummer. Politiet oplyser samtidig, at mængden af anmeldelser er stor, og at der ikke kan garanteres en bestemt sagsbehandlingstid.
Som supplement har et bredt flertal i Folketinget bevilget Offerrådgivningen i Danmark 2 millioner kroner årligt i 2026, stigende til 2,4 millioner kroner i 2030, øremærket støtte og opsøgende arbejde over for ældre ofre for it-relateret økonomisk kriminalitet. Pengene skal gå til rådgivning og synlighed i de miljøer, hvor ældre og deres pårørende møder relevante organisationer.
