Jesper Bengtson
Der er stadig intet, der er fastlagt.
Når uventede regninger dumper ind ad brevsprækken eller i den digitale indbakke, trækker de fleste vejret en ekstra gang.
Det gælder især, når afsenderen er en offentlig instans, og kravet virker helt uforståeligt.
Alligevel har utallige danskere måttet gribe til lommen for at dække sådan en ekstraregning.
Nu viser det sig dog, at en massiv folkelig modstand faktisk har båret frugt – og at der er penge på vej til mange tusinde danskere.
En dyr forsinkelse
Hele forløbet startede for alvor, da en 75 år gammel husejer fra Måløv trådte frem i avisen B.T. for at klage.
Bo Herold og hans hustru var blevet opkrævet et samlet beløb på præcis 629,66 kroner i såkaldte strafrenter.
Regningen opstod udelukkende på grund af Vurderingsstyrelsens meget omtalte og massive forsinkelser med vurderingerne af danske ejendomme.
Presset fra medierne fik den nyudnævnte skatteminister Jakob Engel Schmidt til at skride til handling kort tid efter sin tiltrædelse 3. juni. Politikeren har netop fremsat et lovforslag om et fuldt opgør med de udskældte renter.
Lovforslaget medfører rent praktisk, at cirka 500.000 danske boligejere vil få deres betalte renter retur med tilbagevirkende kraft helt tilbage fra 2021.
Samlet set beløber regningen for statskassen sig til cirka 80 millioner kroner.
Skattefri udbetaling
De berørte danskere behøver heldigvis ikke røre en finger for at få deres penge tilbage.
Beløbet overføres automatisk til borgernes Nemkonto, og pengene falder fuldstændig skattefrit.
Boligejere, der stadig mangler at modtage en endelig vurdering fra 2022, slipper fremover helt for at betale den ekstra rente.
Også arvinger til afdøde kan få pengene retur, dog med en bagatelgrænse på 1.500 kroner, hvis der er tale om et allerede afsluttet dødsbo.
Den mulige tilbagebetaling vækker enorm begejstring hos manden, der i sin tid valgte at starte hele den store debat.
“Der skal jo være en vis rimelighed i skattesystemet, og det her var langt over stregen,” udtaler Bo Herold.
Høringsfristen for det nye regelsæt udløber 6. november, hvorefter forslaget fremsættes til officiel politisk behandling inde i Folketinget.
