Jesper Bengtson
Nu starter det.
Efteråret er over os, og vinteren nærmer sig.
Det betyder ikke bare kortere dage og faldende temperaturer, men også større risiko for kraftig blæst og storme.
Fra oktober til februar er det højsæson for storme i Danmark. I den periode er temperaturforskellen mellem den kolde luft fra nord og den varmere, fugtige luft fra syd størst, og det giver gode betingelser for at udvikle kraftige lavtryk, som kan sende blæsevejr ind over landet.
Det er derfor en god idé at sikre løse genstande i haven og holde øje med træer, der kan have svage eller døde grene.
For når vinden for alvor tager fat, kan selv en enkelt gren gøre skade på carporten eller huset.
Jetstrømmen sætter gang i vejret
En af de vigtigste drivkræfter bag udviklingen af kraftige lavtryk er jetstrømmen. Det er et bælte af kraftig vind højt oppe i atmosfæren, som bugter sig rundt om Jorden.
Når kulden breder sig over Arktis i efteråret og vinteren, bliver temperaturforskellen mellem nord og syd typisk større. Det øger også jetstrømmens styrke, og den bevæger sig ned mod vores breddegrader.
Jetstrømmen er et bælte af kraftige vinde i 7-12 kilometers højde og adskiller den kolde luft mod nord og den varme luft mod syd.
Jetstrømmen bugter sig rundt om kloden og løber ofte med vinde over 200 km/t, nogle gange op mod 300 km/t.
Jetstrømmen spiller en afgørende rolle for, hvor lavtrykkene dannes, hvor dybe, og dermed også hvor blæsende de bliver, og hvilken retning de bevæger sig i.
Danmark ligger ofte på lavtrykkenes motorvej fra Atlanterhavet mod øst, og derfor oplever vi jævnligt perioder med blæsende og ustadigt vejr.
Men ikke alle lavtryk udvikler sig til storme. Nogle mister pusten undervejs, mens andre vokser sig kraftige og rammer Danmark med stormende vindstyrke.
I andre tilfælde passerer de dybe lavtryk nord eller syd om landet, så vi slipper med mindre blæst.
De fleste storme får et navn
Navngivning af storme er til for at styrke kommunikationen til beredskaber, politiet, borgere og pressen.
Det land, der varsler først for en given storm, har retten til at navngive stormen.
Hvis DMI’s meteorologer er de første til at sætte et varsel op for en storm eller orkan, er det DMI, der navngiver stormen, og det gøres efter en fast liste, som DMI har koordineret med de svenske og norske meteorologiske institutter.
Storme bogføres på stormlisten og inddeles i klasser
Når en storm har passeret Danmark, ser DMI’s klimatologer nærmere på vindmålingerne for at fastslå, hvor kraftig stormen har været.
Stormene skrives ind i DMI’s stormliste og inddeles i fire klasser efter middelvindens hastighed.
- Klasse 1: Stormende kuling – også kaldet et klasse-1 blæsevejr, med middelvind på 20,8 til under 24,5 m/s. Dette er altså ikke en egentlig storm.
- Klasse 2: Storm med middelvind på 24,5 til under 26,5 m/s
- Klasse 3: Storm med middelvind på 26,5 til under 28,5 m/s
- Klasse 4: Stærk storm eller orkan med middelvind på 28,5 m/s eller derover
