Jesper Bengtson
Dokumentet er ikke juridisk bindende, men kommunen skal så vidt muligt følge de nedskrevne ønsker.
En borger med demensdiagnose kan nedskrive sine ønsker til daglig pleje, kost, tøj og aktiviteter i et plejetestamente, så plejepersonalet kender personens vaner, når sygdommen gør det svært selv at give udtryk for dem. Det fremgår af vejledningen på borger.dk, der beskriver fremgangsmåden.
Dokumentet er ikke juridisk bindende på samme måde som et behandlingstestamente. Kommunen har ikke pligt til at følge alle ønskerne, men skal så vidt muligt respektere dem, oplyser borger.dk.
Pligten er forankret i ældrelovens § 12, der trådte i kraft 1. juli 2025. Her står, at kommunen “så vidt muligt” skal respektere en demensramt borgers vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg.
Hvad et plejetestamente kan indeholde
Et plejetestamente kan rumme faste spisetider, som borgeren vil bevare, på trods af sin demenssygdom, mad, vedkommende kan lide eller ikke lide, eller ønsket om at gå i bestemt tøj. Også ønsker om personlig pleje, for eksempel at fortsætte med at bruge makeup, hører til her.
Alzheimerforeningen uddyber, at dokumentet kan indeholde oplysninger om daglige vaner og ønsker om mad, hygiejne, påklædning samt fysiske og kulturelle aktiviteter. Foreningen stiller en skabelon til rådighed.
Der er ingen krav til formen. Plejetestamentet behøver ikke være skrevet på en bestemt måde, og det behøver ikke være skriftligt. Det kan også indtales på bånd eller optages på video, oplyser borger.dk. Frederikssund Kommune peger på samme muligheder og tilføjer, at man kan bruge et almindeligt stykke papir eller en lydoptagelse.
Forskellen på plejetestamente og behandlingstestamente
De to dokumenter dækker hver sit område. Plejetestamentet handler om den daglige pleje og omsorg og er vejledende. Behandlingstestamentet handler om medicinsk behandling i livets sidste fase og er juridisk bindende for lægerne.
Ved at oprette et behandlingstestamente kan borgeren sikre, at lægerne følger ønskerne til behandling, hvis vedkommende en dag ikke selv er i stand til at give besked, oplyser borger.dk. Her kan borgeren frabede sig livsforlængende behandling i tre nærmere definerede situationer og også afvise tvangsbehandling, hvis beslutningsevnen senere mistes, for eksempel ved demens.
Et behandlingstestamente oprettes på sundhed.dk med MitID og kan ændres eller tilbagekaldes samme sted. Plejetestamentet oprettes derimod uden for det offentlige system og afleveres typisk til kommunens demenskoordinator og pårørende.
Tiden presser, mens evnen til at udtrykke sig er intakt
Både borgerrettede og faglige kilder anbefaler, at plejetestamentet oprettes så tidligt som muligt i et demensforløb. Nationalt Videnscenter for Demens peger på, at borgeren bør udarbejde dokumentet sammen med sine pårørende, mens kommunikationen stadig fungerer.
Alzheimerforeningen anbefaler i sin vejledning til ældreloven at udfylde et plejetestamente i god tid, mens personen kan udtrykke sine ønsker klart. Foreningen peger samtidig på, at mange borgere og pårørende ikke kender muligheden.
Hvor et plejetestamente eksisterer, bliver personalet mødt af en række konkrete oplysninger om borgerens vaner, når de træder ind på plejecentret første gang. For pårørende er det samtidig et redskab, der kan reducere konflikter om valg, der senere skal træffes på borgerens vegne.
Pårørende, der er i tvivl om fremgangsmåden, kan kontakte demenskoordinatoren i kommunen, der kan vejlede om form, indhold og opbevaring.
