Jesper Bengtson
Patientmobilitetsdirektivet giver danskere ret til refusion for planlagt behandling i EU/EØS, men kun hvis forhåndsgodkendelsen er på plads inden afrejse.
Står du på en lang venteliste til en knæoperation, en tandbehandling eller en kræftudredning, kan du ifølge EU’s patientmobilitetsdirektiv rejse til et andet EU- eller EØS-land og få din bopælsregion til at betale det beløb, samme behandling ville have kostet i det danske sundhedsvæsen.
Rettigheden er indskrevet i sundhedsloven og uddybet i bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling. Men ordningen bruges stadig sparsomt, blandt andet fordi mange borgere forveksler den med det blå EU-sygesikringskort, som dækker noget helt andet.
Styrelsen for Patientsikkerhed understreger, at tilskud til sygehusbehandling i udlandet beregnes efter dansk DRG-takst, ikke efter den regning du reelt får i udlandet. Får du en dyrere regning end den danske pris, skal du selv betale resten.
Forhåndsgodkendelse er omdrejningspunktet
Det afgørende skridt sker, før du booker fly og hotel. For sygehusbehandling, der kræver mindst én overnatning, eller for særligt specialiserede behandlinger på Sundhedsstyrelsens liste, skal du have forhåndsgodkendelse fra din bopælsregion, inden behandlingen går i gang.
Ambulante ydelser som speciallæge, tandlæge og fysioterapi er som udgangspunkt undtaget forhåndsgodkendelse, men dokumentationskravene gælder stadig for refusion.
En forhåndsgodkendelse er samtidig en forhåndsgaranti for betalingen. Får du den, ved du på forhånd, hvor stort et beløb regionen refunderer, så du ikke står med en overraskelse, når regningen fra det udenlandske sygehus lander.
Dokumentation regionen vil se
Region Midtjylland opstiller en konkret liste over, hvad en ansøgning skal indeholde: kopi af den danske henvisning til sygehusbehandling, fuldmagt til regionen om indhentning af helbredsoplysninger, en beskrivelse fra det udenlandske sygehus af den ønskede behandling, en forventet behandlingsdato og et prisoverslag fra behandlingsstedet.
Region Midtjylland oplyser, at regionen skal træffe afgørelse senest to uger efter, at ansøgningen og det tilhørende materiale er modtaget.
Region Nordjylland tilføjer, at krav om refusion er underlagt en forældelsesfrist på tre år efter, at behandlingen er udført. Venter man for længe med at indsende bilag efter en behandling, kan retten til tilskud bortfalde.
Behandlingen skal være den samme som i Danmark
Et grundvilkår er, at den udenlandske behandling skal være den samme eller svare til den, du ville være blevet tilbudt i det offentlige danske sundhedsvæsen. Region Sjælland formulerer det sådan, at der kun gives refusion, hvis behandlingen svarer til den, patienten er henvist til her i landet.
Konsekvensen er, at eksperimentelle metoder, alternative behandlingsformer eller operationer, som Sundhedsstyrelsen vurderer ikke tilbydes i Danmark, falder uden for ordningen. Regionen kan afvise med den begrundelse, at der ikke er tale om samme eller lignende behandling.
Rejse, kost og logi til dig selv eller en pårørende dækkes ikke af ordningen. Det er alene selve behandlingen, der kan udløse refusion.
Ikke det samme som det blå kort
Styrelsen for Patientsikkerhed skelner skarpt mellem det blå EU-sygesikringskort og refusion for planlagt behandling. Det blå kort gælder nødvendig offentlig behandling under et midlertidigt ophold, altså akut opstået sygdom på ferie eller en kort rejse. Er formålet med rejsen derimod at modtage behandlingen, er den planlagt, og det blå kort dækker ikke.
For planlagt behandling søges tilskud derfor efter danske regler gennem bopælsregionen, ikke gennem EU-reglerne om midlertidigt ophold.
Klagevej og tvistløsning
Får du afslag på forhåndsgodkendelse eller refusion, kan afgørelsen indbringes for Styrelsen for Patientklager, der behandler regionernes afgørelser på området. Styrelsen har en række offentliggjorte afgørelser, som viser, hvor grænsen går, blandt andet i sager om hvorvidt en udenlandsk operation kan anses for samme eller lignende behandling som den danske.
Klager over selve behandlingens kvalitet skal derimod rettes til myndighederne i det land, hvor behandlingen er givet. Den danske klageret dækker regionens afgørelse, ikke lægens arbejde i udlandet.
Den konkrete ansøgningsblanket og en samlet patientvejledning findes på hjemmesiden for den region, man er bosat i, og hos regionens patientkontor, som også vejleder undervejs i processen.
