Forside Generelle nyheder DMI melder om stort vejrskifte: Rammer Danmark midt på ugen

DMI melder om stort vejrskifte: Rammer Danmark midt på ugen

Hvide og grå skyer mod en lyseblå himmel
Shutterstock

Et vejrskifte venter lige om hjørnet.

Vejret i dag, tirsdag og onsdag fortsætter i samme spor som man oplevede i går.

Først på dagen – særligt i det jyske – er der stedvis dis eller lokalt tåge. Ellers vil det være mest skyet med lidt regn af og til eller enkelte byger.

Temperaturen kommer op mellem 5 og 9 grader og med rolige vindforhold.

I aften- og nattetimerne vil være vejret være stort set uændret, med mest skyet vejr og byger, samt stedvis dis eller tåge særligt i de sydvestlige egne.

Det vil fortsat være med svage vinde, og temperaturen vil falde ned mellem frysepunktet og 5 graders varme.

Det skriver DMI.

Vejrskifte på vej

Fra torsdag vil der ske en ændring i vejret. Vinden frisker op fra vest og nordvest, og det får efterhånden ryddet godt og grundigt op i den grå vejrtype.

Dermed bliver der også bedre plads til solen, som nu får mulighed for at vise sig i længere perioder.

Derudover vil lidt køligere luft bevæge sig ned over landet fra nord. 

Det bedre vejr fortsætter i weekenden, da fredag byder på en del sol, men også enkelte byger i den vestlige del af landet.

Lørdag ser nogenlunde ens ud med både solchancer og let regn af og til. Her er der også mulighed for let, lokal nattefrost.

Lige nu ser ugens sidste dag også ud til at blive tør med sol. Det skal dog siges, at DMI tager forbehold for usikkerheder, men at de er ret sikre på ugens vejr:

“Perioderne med stedvis nedbør frem til onsdag er ret sikker, ligeledes skiftet til bygevejr torsdag. Hvor koldt det bliver om natten er usikkert.”

Ads by MGDK