Forside Generelle nyheder Henning fra Djursland forvandlede 5 kroner til 91.258 kroner: Se...

Henning fra Djursland forvandlede 5 kroner til 91.258 kroner: Se hans vilde kupon her

kupon
Danske Spil

Henning fik sine penge 18.251 gange igen.

Seks dygtige oddsere kunne i weekenden glæde sig over gevinster takket være kuponer med ekstra mange kampe på Oddset. En af dem ramte endda årets højeste odds via en kupon på vanvittige 25 kampe.

Og manden, der havde set lyset i de 25 kampe, var såmænd Henning fra Mørke på Djursland.

Hans 25 kampe gav tilsammen et odds på ikke mindre end 18.251. Indsatsen var godt nok kun fem kroner, men gevinsten var helt ok: 91.258 kroner. 

Da han tager telefonen og hører, at Danske Spil er i røret, bryder han spontant ud i et højt grin. 

“Hahaha… Ja, i går var en god dag!” 

Han siger, at han ikke har noget mod at fortælle om sin kupon og om taktikken, der ligger til grund for den store gevinst. For det er slet ikke nogen hemmelighed. 

“Jeg har ikke noget at skjule. Jeg vandt, fordi de kampe, jeg spillede på, de gik hjem,” siger han lunt og forklarer:

”Jeg spiller kun på favoritterne, og på dem, som jeg tror på. Hold, der ligger i toppen. Dem, jeg er lidt i tvivl om, de får et mål i forvejen,” fortæller han med henvisning til de handikaptegn, han havde taget med på fem ud af 25 kampe på sin imponerende kupon.

Han spillede kuponen tirsdag i sidste uge, og derefter var det bare at sætte sig til rette i sofaen.

“Du kan tro, jeg følger med undervejs. Jeg sidder med mine to iPads og min telefon og ser kampene. Og det bliver jo mere og mere spændende undervejs,” fortæller han. 

Den første af de 25 kampe var Galatasarays sejr over Stuttgart tirsdag aften. Den 25. og sidste var Køln – Leverkusen i går søndag.

Heldigvis for Henning fra Mørke, så endte de begge, ligesom de 23 kampe imellem, akkurat som forudset.

Og derfor kunne Henning drage et lettelsens suk og juble højlydt, da den sidste kamp blev fløjtet af tidligt søndag aften. 

“For dælen, det var lækkert. Konen og jeg fejrede det, og da jeg sagde det til børnene, så svarede de: ‘Så skal vi have større julegaver i år,’ så det er nok det, nogle af pengene skal bruges til,” fortæller den dygtige oddser med et grin. 

Hos Danske Spil letter man på hatten i respekt for Henning og de øvrige dygtige oddsere og deres multikuponer. 

“Respekt! Det er flot gået. Vi ser jævnligt, at vores kunder på Oddset forsøger at ramme høje odds ved at sætte mange kampe på den samme kupon, og det sker som regel også flere gange om ugen, at en lang multikupon giver gevinst. Men en vinderkupon med 25 kampe hører absolut til sjældenhederne, og at vi så ser to på samme dag, det tror jeg aldrig, vi har prøvet før,” siger oddssætter hos Danske Spil, Mathias Reimer Larsen.

Hennings 25 kampe

Nr.KampValgResultatOdds
1Galatasaray SK – VfB StuttgartGalatasaray SK2-01,99
2Atletico Madrid – Bayern MünchenBayern München0-22,32
3FC Barcelona – Aston Villa FCFC Barcelona3-01,28
4Villarreal CF – Paris Saint GermainParis Saint Germain0-61,71
5AEK Athen – Real MadridReal Madrid2-31,24
6Fenerbahce – Liverpool FCFenerbahce (Hcp 3-0)3-21,26
7Stade Rennais – Olympiacos PiraeusOlympiacos Piraeus (Hcp-2.0)0-01,23
8Huddersfield Town – Luton TownLuton Town (Hcp -2.0)1-11,28
9IK Sirius – Halmstads BKIK Sirius2-01,29
10Birmingham City – MillwallBirmingham City3-01,95
11Lyngby BK – Randers FCRanders FC (Hcp-2.0)1-01,26
12SK Slavia Prague – Arsenal FCArsenal FC1-21,26
13FC Porto – SSC NapoliFC Porto4-11,96
14Parma – Bologna FCBologna FC1-21,88
15AS Roma – Sassuolo CalcioAS Roma3-01,31
16SSC Napoli – LazioLazio (Hcp -2.0)1-11,16
17Genoa – AC MilanAC Milan1-21,82
18AC Monza – Atalanta BCAtalanta BC0-12,10
19Valencia CF – Real MadridReal Madrid0-31,30
20Borussia Dortmund – ElversbergBorussia Dortmund2-11,31
21FSV Mainz – Bayern MünchenBayern München1-21,41
22RB Leipzig – FC AugsburgRB Leipzig5-21,49
231. FC Köln – Bayer LeverkusenBayer Leverkusen1-21,80
24Paris Saint Germain – TroyesParis Saint Germain1-01,15
25Sporting – MoreirenseSporting1-01,16
Ads by MGDK