Jesper Bengtson
Funktionærloven skelner skarpt mellem sygdom før barslen og selve barslen, og mange kender kun den halve løn.
En kvinde, der bliver syg af sin graviditet, før barselsorloven starter, har efter funktionærloven krav på fuld løn i hele sygeperioden. Det følger af Funktionærlovens § 7, stk. 3, der fastslår, at en funktionær, der bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditet, har ret til fuld løn i tiden frem til barselsorlovens begyndelse.
Retten er en anden end den, der gælder under selve barslen. I barselsorlovsperioden, der strækker sig fra 4 uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødslen, har funktionæren alene krav på halv løn efter samme bestemmelses stk. 2. Forskellen kan være flere tusinde kroner om måneden og rammer kvinder, der ikke ved, at svangerskabsgener kan udløse den fulde løn.
Lægens vurdering er afgørende
Retten til fuld løn efter funktionærlovens § 7, stk. 3, kobler sig til Barselslovens § 6, stk. 2, hvor fravær før den almindelige 4-ugers-periode forudsætter, at det “efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret.” Sygefraværet skal altså være knyttet konkret til graviditeten og dokumenteres lægeligt.
Falder sygdommen uden for det graviditetsbetingede, gælder de almindelige regler. En funktionær har efter Funktionærlovens § 5, stk. 1, ret til fuld løn under sygdom, og en helt almindelig influenza under graviditeten behandles derfor som sygefravær på linje med alt andet sygefravær, uden særlige graviditetsregler.
Grænsen mellem de to retsgrundlag har en praktisk konsekvens. Hvis en kvinde bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditeten 4 uger før forventet fødsel eller senere og forbliver uarbejdsdygtig frem til fødslen, anses barselsorloven for påbegyndt, og den halve løn gælder herfra. Den tidligere periode betales derimod efter reglen om fuld løn.
Ikke-funktionærer står svagere
For lønmodtagere, der ikke er funktionærer, er billedet et andet. Her er der ingen generel lovbestemt ret til fuld løn under graviditetsbetinget sygdom, og retten afhænger af den enkelte ansættelseskontrakt eller den overenskomst, arbejdspladsen er omfattet af. Er der ingen aftalebaseret ret til løn, modtager den gravide i stedet barselsdagpenge.
Barselsdagpenge udbetales af Udbetaling Danmark efter en maksimal ugesats. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under graviditetsbetinget sygdom, kan søge refusion fra første fraværsdag, fordi arbejdsgiverperioden bortfalder ved den type sygefravær.
Beskyttelse mod afskedigelse gælder ved siden af
Rettighederne til løn står ikke alene. Efter Ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager, fordi vedkommende har fremsat krav om fravær eller “i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption.” Falder en opsigelse i graviditetsperioden, er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at afskedigelsen ikke skyldes graviditeten.
Opsiges en funktionær alligevel før eller under barselsorlovsperioden, har hun efter funktionærlovens § 7, stk. 4, krav på fuld løn i opsigelsesperioden, uanset at hun ellers ville have modtaget halv løn under orloven.
En lønmodtager, der er i tvivl om, hvilken ret der gælder for netop hendes sygefravær, kan få konkret vejledning hos sin fagforening eller kontakte Udbetaling Danmark om dagpengereglerne.
