Alle tre officielle klage- og erstatningsveje efter et sygehusforløb er gratis for patienten.
Patienter, der mener, de har fået forkert eller forsinket behandling på et dansk sygehus, kan køre tre forskellige spor parallelt. De har forskellige formål, forskellige frister og forskellige udfald, men de deler et vigtigt træk: ingen af dem koster patienten noget at bruge.
Siden 1. januar 2025 er systemet blevet omlagt. Klager over sundhedsfaglig behandling bliver som udgangspunkt nu behandlet som forløbsklager mod behandlingsstedet, ikke som sager mod den enkelte læge eller sygeplejerske. Det skal give en mere enkel indgang for patienten og samtidig gøre det lettere for behandlingsstederne at lære systematisk af klagerne, oplyser Styrelsen for Patientklager.
Faglig klage: Behandlingen vurderes af eksperter
Den første vej er en klage til Styrelsen for Patientklager. Her bliver det faglige indhold af behandlingsforløbet vurderet af sagkyndige, og afgørelsen kan ende med kritik eller ikke-kritik af det behandlingssted, hvor forløbet fandt sted.
Fristen er klar: Klagen skal indsendes, inden der er gået to år fra det tidspunkt, patienten blev eller burde være blevet bekendt med forholdet, og senest fem år efter selve begivenheden. Styrelsens egen målsætning for 2026 er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under ni måneder for klagesager, fremgår det af mål- og resultatplanen.
En sag kan undtagelsesvis blive til en disciplinærsag mod en navngiven sundhedsperson, hvis der er skærpende omstændigheder, eller hvis patienten efter helt eller delvist medhold i forløbsklagen selv vælger at tage det skridt. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan udtale kritik, alvorlig kritik eller indskærpe reglerne.
Erstatning: Et separat spor
Kritik fra Styrelsen for Patientklager udløser ikke automatisk erstatning. Vil patienten have dækning for et økonomisk tab eller godtgørelse for varigt mén, skal sagen anmeldes separat til Patienterstatningen.
Erstatningsvurderingen er en anden end den faglige: Her ses på, om der er sket en skade, og om skaden kunne være undgået. Fristen er længere end for klager, nemlig tre år fra kendskab til skaden og absolut ti år fra den dag, skaden skete. Anmeldelsen koster ingenting, og Patienterstatningens afgørelser kan ankes til Ankenævnet for Patienterstatningen. Målet for Styrelsen for Patientklager er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for erstatningsankesager under seks måneder i 2026.
De to spor kan køres parallelt. Patienter, der er i tvivl om, hvad de kan opnå ad hvilken vej, kan få gratis hjælp hos patientvejlederne i regionerne, oplyser Borger.dk.
Tilsyn: Når det handler om sikkerheden fremadrettet
Den tredje vej handler ikke om den enkelte patients egen sag, men om systemet. Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med behandlingssteder og autoriserede sundhedspersoner. Borgere kan indsende en bekymringshenvendelse om mulige patientsikkerhedsrisici, hvorefter styrelsen vurderer, om der er grundlag for tilsyn eller indskærpelse.
Det er vigtigt at skelne: Styrelsen for Patientsikkerhed behandler ikke individuelle klager og tilkender ikke erstatning. Tilsynet kan derimod få konsekvenser for selve behandlingsstedet, hvis der konstateres systematiske problemer.
Ventetider presser systemet
Selvom der ingen gebyrer er, er tid en reel omkostning. Særligt patienter i psykiatrien oplever lange forløb, og i Det Psykiatriske Patientklagenævn har sagsbehandlingstiden for sager om tvangsindlæggelse været under pres, oplyser Sundhedsmonitor.
Hele rammen findes i Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, senest bekendtgjort som LBK 1250 af 2025. Her står de præcise regler for frister, kompetencefordeling og klageadgang, som patienten eller en patientvejleder kan læse direkte.