Uden en samejeoverenskomst kan et brud i yderste konsekvens sende den fælles bolig på tvangsauktion.
Stadig flere danske par deler adresse, økonomi og bolig uden at være gift. Andelen af børn 0-17 år, der bor hos samlevende forældre, er steget fra 14 til 18 procent fra 2014 til 2024, oplyser Danmarks Statistik. I samme periode er andelen af børn med gifte forældre faldet fra 63 til 59 procent.
Men mange af de par, der tegner skøde sammen, overser, at samlivet juridisk set står et helt andet sted end ægteskabet. Ugifte samlevende har ikke formuefællesskab, de arver ikke hinanden efter arveloven, og de har ingen automatisk ret til at overtage den fælles bolig, hvis forholdet ender.
Samejeoverenskomsten fastlægger ejerandelene
Ejer to personer en fast ejendom sammen, er der tale om et sameje. Rammerne for den slags sameje er ikke samlet i én lov, og uden en skriftlig aftale mellem parterne gælder de almindelige, ulovregulerede samejeregler.
En samejeoverenskomst er den aftale, parterne selv skriver. Den fastsætter typisk ejerandelenes størrelse, hvordan udbetaling, afdrag, forsikring og vedligehold deles, hvem der har ret til at overtage boligen ved et brud, og til hvilken pris. Den kan også regulere, hvad der sker, hvis den ene ikke kan eller vil betale sin del.
Ejerforholdet skal registreres i tingbogen for at få retlig virkning udadtil. “Rettigheder over fast ejendom skal tinglyses for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning”, fremgår det af tinglysningsloven. Står kun den ene part på skødet, ejer vedkommende boligen alene, uanset hvem der reelt har betalt hvad.
Uden aftale kan boligen ende på tvangsauktion
Kan parterne ikke blive enige om, hvad der skal ske med boligen ved et brud, er udgangspunktet i samejeretten, at enhver medejer kan kræve samejet opløst. Det kan i sidste ende ske ved tvangsauktion, hvis en frivillig deling eller et køb inden for familien ikke er muligt.
Borger.dk beskriver fordelingen sådan, når to ugifte samlevende går fra hinanden: “Når par, der har været samlevende, går fra hinanden, tilhører ejendelen som udgangspunkt den person, der ejer den individuelt. Men hvis I har købt noget sammen (som en bolig eller bil), skal det deles mellem jer – medmindre I har aftalt anderledes.”
Fælles gæld forbliver fælles. Står begge på realkreditlånet, hæfter begge, indtil lånet bliver omlagt eller indfriet. En samejeoverenskomst kan ikke tilsidesætte bankens og realkreditinstituttets krav, men den kan afklare, hvem der har forkøbsret, og hvilken pris den fraflyttende skal betales ud til.
Dødsfald kræver et testamente
Samejeoverenskomsten regulerer brudsituationen, ikke dødsfald. Ugifte samlevende arver ikke hinanden efter arveloven, og dør den ene, går vedkommendes andel af boligen som udgangspunkt til livsarvinger eller andre arvinger efter de almindelige regler.
Vil parterne sikre hinanden, skal de oprette et testamente. Arveloven åbner for et såkaldt udvidet samlevertestamente. Bestemmelsen lyder: “To personer kan ved testamente bestemme, at de helt eller delvis vil arve hinanden og arves, som var de ægtefæller”, står der i § 87.
Gyldigheden kræver blandt andet, at parterne ved det første dødsfald enten har et fælles barn eller har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år. “En fælles bopæl anses ikke for ophørt ved midlertidigt ophold i anden bolig eller ved ophold i institution”, præciserer § 88. Et udvidet samlevertestamente kan ikke anvende reglerne om uskiftet bo, men det kan sikre, at den længstlevende kan blive boende.
Både samejeoverenskomsten og et testamente oprettes typisk med rådgivning fra en advokat eller boligrådgiver. Testamentet skal underskrives for notar for at være gyldigt som notartestamente og kan ses i Centralregistret for Testamenter, hvorfra skifteretten henter oplysninger ved dødsfald.