Hvordan opdaterer man kompetencerne i et fag i Folkeskolen uden millionbudgetter? Danmarks Matematikvejleder Netværk DMN har fundet en del af svaret – og har fået ny støtte fra Undervisningsministeriet.
Lige nu læser andre
Der har i mange år været en tendens til mange ineffektive parallelhandlinger, når der skulle deles viden omkring matematikundervisningen i Danmark. Ofte har lærere været henvist til at finde hinanden i en ukoordineret erfaringsudveksling, der har været forskellig fra kommune til kommune. Matematikvejlederne på skolerne har ofte stået alene med opgaven, og de institutioner, som har stået for arrangementer og efteruddannelse for vejlederne, har haft en tendens til at ”køre i eget spor” i forskellige fora under eksempelvis Matematiklærerforeningen, Danmarks Lærerforening og de regionale Centre for Undervisningsmidler.
UCSJ University College Sjælland
Professionshøjskolen Absalon hed tidligere University College Sjælland. Skolen er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og deler viden om uddannelse, herunder bl.a digital læring.
Læs mere mere fra Absalon her
Udvikling skal gro nedefra
Læs også
Buttom-up virker bedst Den personlige kontakt i netværket serviceres naturligvis også for at sikre et tæt samarbejde. Derfor mødes vejledernetværket regionalt to gange om året med deltagelse af to repræsentanter fra hver kommune. Årligt holdes også ”Matematikvejledernes dag” i hver region. Et arrangement, der ifølge Bent Lindhardt har været en stor succes: – Matematikvejlederens dag har været en utrolig positiv oplevelse i alle de seks regioner, for den har vist et meget stort engagement og gåpåmod – ikke mindst i forbindelse med den nye skolereform og de nye Fælles Mål, siger Bent Lindhardt. Han ser vejledernetværket som en meget stor gave til undervisningssektoren, fordi den for meget få penge får skabt og spredt meget viden – som et mødested mellem ”Bottom-up” og ”Top-down” – Kan vi lave vidensdeling på tværs af geografi og baggrund, så bliver lærerne dygtigere på både metoder, didaktik og ”best practices”, siger Bent Lindhardt, der oplever, at der er et kraftigt voksende engagement i at udvikle bedre læring og undervisning på den enkelte skole – ikke alene i matematik, men også i andre fag. – Så vidt jeg er orienteret, så findes ikke i andre folkeskolefag et tilsvarende velorganiseret nationalt netværk, og jeg tror, at det er en af grundene til, at ministeriet mener, at vi skal fortsætte, siger Bent Lindhardt. Danmark halter bagefter Han mener, at der generelt er et fagdidaktisk forskningsmæssigt underskud i Danmark – Måske kan DMN være med til at puste til ilden. Vi er forbløffende bagefter i forhold til de investeringer, man gør i dette område i fx Sverige og Norge. Et misforhold, som kan spores helt tilbage til nedlæggelsen af Danmarks Lærerhøjskole fra år 2000 – hvor ikke mindst kraftcenteret Matematisk Institut blev reduceret voldsomt. Det har lige siden efterladt et fagdidaktisk forskningsunderskud, når det gælder folkeskolens matematikundervisning, siger Bent Lindhardt, der oplyser, at vi i Danmark højest har ti ph.d. forskere i matematik. – Til sammenligning har bare et enkelt universitet i Norge over dobbelt så mange. Det undrer mig, for du kan næsten ikke åbne en avis, uden at høre, at vi skal gøre matematik-kundskaberne bedre, men der er små budgetter, og det er overladt til ildsjælene at finde alternative løsninger. Det er ikke rimeligt og ikke godt nok.
Fremtiden DMN forventes at fortsatte, men der skal lægges nye spor, når ministeriets støtte ophører efter en prøveperiode og overgår til drift. Forventningen er her, at KL vil gå ind i arbejdet – og støtte det holdningsmæssigt og økonomisk. – Drift af Folkeskolen hører jo under Kommunernes Landsforening, så på sigt vil jeg mene, at denne type af netværk bør drives af KL. De må også have en interesse i det, fordi vi har fundet en metode til at køre et fagligt netværk med højt niveau for få penge. De kan måske bruge erfaringerne herfra til andre fag, siger han.