Sundhedsministeren vil stoppe farlige læger

Det skal være nemmere at stoppe læger, der fejlbehandler patienter og udsætter dem for fare.   Det mener sundhedsminister Sophie Løhde (V), som vil fremsætte en lovpakke i Folketinget, der skal styrke tilsynsmyndighedernes mulighed for at skride ind over for blandt andet læger.

– Det er ingen hemmelighed, at vi har set for mange uheldige sager, hvor styrelsen ikke har grebet hurtigt nok ind over for læger, der har været til fare for patienterne, siger Sophie Løhde til Ritzau.

– Derfor ønsker jeg at få strammet reglerne, så Styrelsen for Patientsikkerhed får de nødvendige værktøjer, der skal til for at stoppe de farlige læger og sundhedspersoner, siger hun.   Blandt andet kunne TV 2 i september dokumentere, hvordan en dansk psykiater fik frataget sin autorisation i Norge, efter han havde misbrugt sin stilling til at opnå sex med en patient.   Han flyttede til Danmark og blev ansat i Region Midtjylland, hvor han nåede at være ansat i ti måneder, inden Sundhedsstyrelsen greb ind. Det skete først, da psykiateren blev sigtet for overgreb på en psykisk syg patient.   Sophie Løhde mener, det skal være nemmere at fratage en læges autorisation midlertidigt, som betyder, at lægen ikke længere kan arbejde som læge og dermed ikke kan fejlbehandle patienter.   Her lægger ministeren blandt andet op til, at det såkaldte “farekriterium” strammes. I dag skal man være i “overhængende fare” for patienterne, men med lovpakken skal det være nok at være “til fare” for patienterne.   – Jeg synes, det er noget underligt noget, at man tidligere har ladet læger fortsætte sit arbejde til trods for, at de har været til fare for patientsikkerheden, siger hun.

Samtidig skal det også være nemmere at indskrænke sundhedspersoners autorisationer, så de ikke længere må udskrive bestemte lægemidler eller behandle visse patientgrupper.  Sundhedsministeren forventer, at lovpakken vil blive fremsat i løbet af foråret, og at reglerne vil træde i kraft 1. juli 2016.

Læger frygter for retssikkerheden med ny lovpakke Skal man skærpe tilsynet med danske læger, skal det gå hånd i hånd med lægernes retssikkerhed, understreger lægerne.   – Når man sænker barren for, hvad man interesserer sig for hos lægerne, så er der også behov for, at man på den anden side styrker retssikkerheden, siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.   Især er Lægeforeningen opmærksom på, at ministeren vil gøre det muligt at sætte læger fra bestillingen, så længe Styrelsen for Patientsikkerhed undersøger en sag mod lægerne.  Det, mener Lægeforeningen, kan være problematisk, når sagsbehandlingstiderne er så lange, som man eksempelvis så det i Sundhedsstyrelsen sidste år.    – Sundhedsstyrelsens tilsyn led af alvorligt lange sagsbehandlingstider, og det viste sig at være noget af problemet i sig selv, i forhold til de sager vi så i efteråret, siger Andreas Rudkjøbing.    Ifølge ham er det “useriøst”, at det ikke fremgår af lovforslaget, om Styrelsen for Patientsikkerhed også får flere midler til at gennemføre de skærpede tilsyn, der vil gøre det muligt at indlede sager mod langt flere læger.   Samtidig påpeger Andreas Rudkjøbing, at det er problematisk, hvis læger fremover skal kunne fratages deres autorisation i Danmark, hvis udenlandske myndigheder har frataget dem autorisationen.  Det er nemlig langt fra ens for landene, hvad der skal til, før man nægter læger at praktisere.    – I tilfældet Norge har man en autorisationslov, der muliggør, at man fratager læger autorisation, hvis de bryder færdselsloven, siger Andreas Rudkjøbing som eksempel.    En af skandalesagerne fra efteråret handlede netop om en dansk psykiater, der fik frataget sin autorisation i Norge. Her var begrundelsen dog langt mere alvorlig, da det var kommet frem, at han havde misbrugt sin stilling til at opnå sex med en patient. Han flyttede senere til Danmark og blev ansat i Region Midtjylland, hvor han nåede at være ansat i ti måneder, inden Sundhedsstyrelsen greb ind.      FAKTA: Nu bliver det lettere at tage lægers autorisation Læs her, hvad sundhedsministeren lovpakke indeholder:    * Sundhedspersoners autorisation skal automatisk inddrages, hvis udenlandske myndigheder inddrager deres autorisation.    * Sundhedspersons autorisation kan fratages, hvis der er begrundet mistanke om, at vedkommende er til “fare” for patientsikkerheden på grund af grove fejl. Efter de nuværende regler skal sundhedspersonen være til “overhængende fare”.   * Sundhedspersoner vil tilsvarende kunne få indskrænket deres virksomhed, hvis de er til “fare” for patienterne på grund af manglende egnethed. I dag sker der kun virksomhedsindskrænkning ved “alvorlig” eller “gentagen kritisabel” faglig virksomhed. * Sundhedspersoners autorisation kan ophæves, hvis vedkommende oplyser, at han eller hun vil ophøre eller er ophørt med at arbejde som sundhedsperson i Danmark på grund af sygdom, udrejse, pension eller lignende.    * Sundhedspersoner kan få forbud mod helt eller delvist at udøve sin faglige virksomhed, mens styrelsen oplyser en sag om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning.  * Faglige sager – det vil sige sager, hvor sundhedspersoner har fejlbehandlet patienter – og egnethedssager ligestilles. Dermed kan en autorisation indskrænkes eller fratages i egnethedssager, hvor sundhedspersonen ikke medvirker til at oplyse en tilsynssag.    * Sundhedspersoner der er under mistanke for at have et alkohol- eller medicinmisbrug, og som ikke vil afgive en urinprøve efter styrelsens anvisninger, kan få indskrænket deres autorisationen.    Kilder: Sundheds- og Ældreministeriet   /ritzau/