Her er de 44 frikommuner – i otte netværk

De otte frikommunenetværk har alle beskrevet nogle relevante samfundsmæssige problemstillinger, som de sammen vil arbejde ambitiøst og målrettet om at løse i de enkelte netværk. Frikommunenetværkene udgør til sammen en bred repræsentation af kommuner, både i forhold til kommunestørrelse og geografi.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann er begejstret for, at det nye frikommuneforsøg nu er skudt i gang:

LÆS TEMANYHEDSBREV OM FRIKOMMUNERNE   ”Med frikommuneforsøget giver vi udvalgte kommuner frihed til at udfordre eksisterende regler og vanetænkning. I Rio leverede de danske atleter en imponerende medaljehøst med henholdsvis 15 og 7 medaljer til OL og Paralympiske Lege. Jeg håber, at vi med frikommuneforsøget kan gøre dem kunsten efter og høste mindst lige så mange gode erfaringer med nye ideer og metoder. Præmierne kommer ikke i form af medaljer, men som nye løsningsmodeller, som kan komme borgere i alle kommuner til gavn.”   De otte frikommunenetværk arbejder hver med udgangspunkt i et overordnet tema, der til sammen dækker en bred palet af kommunale opgaveområder, herunder beskæftigelses-, social-, sundheds- og boligområdet. Derudover vil flere af netværkene arbejde mere på tværs af fagområder og sektorer.   Det er et tema, som social- og indenrigsminister Karen Ellemann ser et stort potentiale i:   ”Det er afgørende for mig, at borgerens behov er i centrum. Nogle borgere har meget komplekse udfordringer med for eksempel fysiske og psykiske problemer, misbrug og langvarig ledighed, der kræver en tværgående indsats. Derfor er det rigtig spændende med frikommuneforsøg, der handler om, hvordan kommunerne kan blive endnu bedre til at samarbejde og koordinere på tværs af forvaltninger og sektorer. Eksempelvis gennem fælles handleplaner, nye organisationsformer eller nye typer af indsatser,” siger Karen Ellemann   Fra temaer til konkrete forsøg Regeringen har i første omgang udvalgt netværkene og deres overordnede tema. De nye kommunenetværk har nu med deres status som frikommuner en særlig mulighed for at udfordre den statslige styring og nytænke deres opgaveløsning.   Første frist for at indsende ansøgninger om konkrete forsøg, der kræver dispensation fra eksisterende regler eller ny lovhjemmel, er den 1. december 2016. Derefter kommer der yderligere to ansøgningsrunder i 2017, så frikommunerne har tid til at udvikle spændende og perspektivrige forsøg.   FATKA: Om frikommuneforsøg II Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2016 aftalt at igangsætte et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2020, hvor udvalgte kommuner får udstrakt frihed til at afprøve nye og mere effektive måder at løse deres opgaver på.   Formålet med det nye frikommuneforsøg er at få ny viden og praktiske erfaringer, der kan bane vejen for en bedre opgaveløsning gennem effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i alle kommuner.   Frikommuneforsøget organiseres i netværk af frikommuner, der samles om at lave forsøg indenfor et fælles tema. Denne organisering skal understøtte en fokuseret og sammenhængende forsøgsindsats for at løse en fælles samfundsmæssig problemstilling.   I netværkene nytænkes indsatsen i tæt samspil mellem de deltagende frikommuner, som løbende gennem forsøgsperioden videndeler om og følger op på forsøgenes fremdrift, resultater, metoder mv. Alle frikommuner i et netværk gennemfører dog ikke nødvendigvis de samme forsøg inden for temaet.   Frikommunerne kan efter ansøgning blive undtaget fra statslige regler eller få et ændret regelgrundlag, hvis de støder på lovgivningsmæssige barrierer. Der lægges op til at give frikommunerne vide rammer for at nytænke deres opgaveløsning. Forsøg må dog ikke være i strid med grundloven eller EU-regler, give frikommunerne økonomiske fordele på bekostning af andre eller bryde afgørende med borgernes retssikkerhed.   Social- og Indenrigsministeriet og øvrige relevante ressortministerier indgår løbende i dialog med frikommunenetværkene i forhold til videndeling og sparring om forsøgsudviklingen. Som led heri stiller ministerierne eksisterende national og international viden til rådighed for netværkene.   FAKTA: Sådan blev frikommunenetværkene udvalgt Social- og Indenrigsministeriet modtog i alt 43 ansøgninger om deltagelse i frikommuneforsøg II.   For at blive taget i betragtning som frikommunenetværk skulle kommunerne søge i netværk bestående af op til seks kommuner. Netværk bestående af mere end seks kommuner er dog blevet taget i betragtning, såfremt der var en god, faglig begrundelse for et større antal deltagerkommuner. En kommune kan godt deltage i flere frikommunenetværk.   I udvælgelsen af frikommunenetværkene er der foretaget en samlet vurdering ud fra følgende overordnede kriterier:  

• Der er tale om et netværk af kommuner.
• Netværkets ambitionsniveau for arbejdet.
• Det beskrevne temas potentiale til at udfordre generelle samfundsmæssige problemstillinger.
• Netværkets overvejelser om fælles udvikling af forsøg, gensidig læring og fokus på at inddrage den bedst tilgængelige viden om, hvad der virker.

  Endelig er der blevet skelet til, at de udvalgte frikommunenetværk samlet set består af kommuner, der varierer i størrelse og geografisk placering, så frikommunenetværkene repræsenterer det kommunale landskab bredt, og dermed skaber det bedste grundlag for senere at udbrede de gode erfaringer og nye løsninger til alle landets kommuner.

FAKTA: Her er de otte netværk og deres forsøg

Beskæftigelse og integration Navn: En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats Projekt: Netværket vil adressere udfordringerne med at fastholde og bibeholde en arbejdsstyrke, der matcher behovene hos virksomhederne. Deltagere: Aalborg, Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Morsø, Thisted, Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord   Boliger Navn: Billige boliger og fleksible boligløsninger Projekt: Netværkets ambitions er at blive bedre til at understøtte, at den enkelte borger kan udvikle sig og i højere grad blive selvhjulpen i egen bolig. Deltagere: Høje-Taastrup, Randers, Roskilde, København, Favrskov, Aarhus   Socialområdet Navn: Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde Projekt: Netværket vil arbejde med nye værktøjer til at fastholde styringen af udgifter på det specialiserede socialområde med fokus på borgerens valgfrihed og selvbestemmelse. Deltagere: Favrskov, Herning, Holstebro, Randers, Silkeborg, Skive, Aabenraa   Navn: Børn som vores vigtigste ressource Projekt: Netværket vil understøtte en tilgang og et perspektiv, hvor der er tillid til fagligheden hos medarbejderne ved at arbejde med regelforenkling og nedbryde silotænkning for i stedet at anlægge helhedsorienterede og tværgående betragtninger. Deltagere: Guldborgsund, Ikast-Brande, Gladsaxe   Sundhed og ældre Navn: Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde Projekt: Netværket vil forsøge at skabe mere sammenhængende forløb for borgere og patienter på det somatiske akutområde i et tværsektorielt samarbejde mellem kommune, praktiserende læge og hospital. Deltagere: Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk   Navn: Sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder Projekt: Netværket vil lave forsøg med øget samarbejde på sundhedsområdet, herunder afprøvning af Shared-Care modellen med etablering af tværsektorielle teams. Deltagere: Esbjerg, Odense, København, Aarhus, Randers   Mennesket før systemet Navn: En plan for sammenhængende indsats sammen med borgeren  Projekt: Netværket vil i højere grad arbejde med helhedsorienterede indsatser og tilgange, der tager udgangspunkt i borgerens/ familiens samlede behov. Deltagere: Ballerup, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød   Frivillighed og samskabelse Navn: Øget borgerinvolvering og samskabelse Projekt: Netværkets vil arbejde med aktivt medborgerskab i forhold til forbedring af den nære velfærd i kommunerne, større ansvarsfølelse blandt borgerne for lokalområdet og en styrkelse af det lokale demokrati. Deltagere: Holbæk, Assens, Slagelse, Nordfyn, Ringkøbing-Skjern, Aarhus   Udgivet første gang 10. oktober 2016. Genudgivet ifbm udvidelse af frikommuneforsøg.