Tillid er en følelse – det kræver en tillidscirkel

Så snart du begynder at læse disse ord, så vurderer din hjerne, hvorvidt du tror på afsenderen. Dvs. om du eksempelvis kender mit navn i forvejen, eller hvad du tænker om det medie, hvori indlægget optræder.

Begge dele farver den måde, du møder artiklen på. Uanset om du er bevidst om dette tillidsforhold eller ej. Og eftersom tillid er en følelse, så er din vurdering langt fra særligt rationel. Som oftest vil du efterfølgende efterrationalisere, hvorfor du traf en given beslutning, eller hvorfor du valgte at stole på vedkommende, men de reelle beslutninger finder sted i de irrationelle centre af din hjerne. Tillid er følelser!

  Tillid er et fundamentalt behov og en grundlæggende, menneskelig følelse Den tyske sociolog Niklas Luhmann kaldte tillid ”en mekanisme til reduktion af social kompleksitet”. I praksis indebærer det bl.a., at god ledelse helt fundamentalt handler om tillid. Stoler dine medarbejdere ikke på dig, så følger de ikke dine vejledninger og instrukser. Og tilsvarende: Stoler medarbejderne ikke på hinanden, så bliver de til grupper frem for teams.   Tillid er derfor af gode grunde udnævnt til fremtidens vigtigste valuta. Uden tilliden kan vi ikke skabe og udvikle bæredygtige økonomier, samfund og offentlige instanser. Uden tilliden fungerer hverken vores demokratiske systemer, kommuner, regioner eller ledelser.   Som mennesker har vi et fuldstændig fundamentalt behov for at føle os trygge. Selv hos de af os med et eventyrgen, i mit eget tilfælde lysten til at skabe nye virksomheder, så findes også trangen til at være en del af noget større. Det kan være familien og fællesskabet derhjemme, men det kan også være på arbejdspladsen og i forhold til kollegerne.

Den amerikanske ledelsesekspert Simon Sinek har gennemført en række spændende studier af, hvorfor nogle organisationer toppræsterer, mens andre falder fra hinanden. Én af hovedkonklusionerne herfra er, at det i høj grad afhænger af ledernes evne til at opbygge en tillidscirkel. 

Sinek kalder det ”The Circle of Safety”.   Indenfor cirklen føler vi os trygge. Indenfor cirklen vil vi kæmpe for hinanden og for organisationen – eksempelvis kommunen. Indenfor cirklen tør vi tænke innovativt, og indenfor cirklen opbygges loyalitet og lysten til at gøre noget ekstra. Tillidscirklen er altafgørende, og den bygges op over tid igennem tiltag, der understreger en kultur, hvor følelsen af fællesskab og gensidig afhængighed er i top.   Det eneste konstante i en verden af konstant forandring Tillidscirklen indebærer ikke, at vi går rundt i en tilstand og usårlighed eller ufejlbarlighed. Vi er fuldt bevidste om, at der rundt omkring os i verden findes farer – eksempelvis i form af private aktører, der vil sætte sig på nogle af vores opgaver, eller kolleger, der ønsker vores job.    Disse farer er konstante, men når først cirklen er etableret, og medarbejderne befinder sig indenfor den, så står vi sammen imod disse konkurrenter og skaber derimod en langt stærkere kommune, end hvis vi blot hver især kæmpede for vores egen overlevelse.   Dette organisatoriske og på mange måder biologisk funderede princip skaber altså en yderst effektiv og velfungerende organisation, som er i stand til at modstå de konstante trusler:   Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at tillid er en følelse. Det vil altså sige, at tillid er noget, man skal gøre sig fortjent til og noget, der udvikler sig over tid. Derfor kan det også nedbrydes igen, og det kræver kontinuerlige handlinger for løbende at blive understøttet og udviklet. Det tager tid at bygge op, og det kan ikke dikteres. Men når det først findes, så understøtter det adfærd, handlinger, miljø og metoder på en yderst fordelagtig måde.   Jeg vil derfor gerne stille dig tre spørgsmål, som du kan reflektere over efter at have læst denne artikel:   ⦁ Har I sådan en tillidscirkel? ⦁ Er alle medarbejdere inkluderet i den? ⦁ Har I en kultur, hvor I vil ofre jer for hinanden, eller nærmere en kultur, hvor man vil ofre en kollega, hvis det gavner én selv?