Regeringens produktivitetskrav på to procent eksisterer fortsat. “Vi kan drive et godt sundhedsvæsen,” siger Bent Hansen.
Lige nu læser andre
Der er indgået en aftale om regionernes økonomi næste år.
Økonomiaftalerne
Læs flere artikler vedrørende budgetforhandlingerne mellem KL, Regionerne og Regeringen her.
Det fortæller parterne efter at være nået til enighed i Finansministeriet tirsdag aften.
Læs også
Ud over ovennævnte skal der på anlægssiden investeres syv milliarder kroner i sundhedsvæsnet, og de penge skal blandt andet bruges på byggeriet af de nye supersygehuse.
Derudover er det aftalt, at man skal foretage en analyse af styringen på sundhedsområdet for at blive klogere på, hvad der virker og ikke virker. På samme måde skal man finde ud af, hvordan man kan mindske bureaukratiet på sundhedsområdet, ligesom der skal findes tværgående løsninger til gavn for borgere og virksomheder. Dette arbejde skal være færdigt til foråret, så konklusionerne kan bruges i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og regionerne næste år. FAKTA: Sådan virker produktivitetskravet til sygehusene De offentlige sygehuse har siden 2000’erne været underlagt et årligt produktivitetskrav. Det betyder, at de hvert år skal levere en større aktivitet – flere behandlinger og undersøgelser – for de samme penge. Tirsdag landede Danske Regioner en ny aftale om regionernes økonomi næste år, hvor produktivitetskravet igen var en del af præmissen for regionernes budgetter. * Kravet om højere produktivitet har været indskrevet i de årlige økonomiaftaler mellem Danske Regioner og regeringen, som et flertal i Folketingets Finansudvalg har stemt for. * Frem til 2006 var produktivitetskravet på 1,5 procent om året. * Fra 2007 steg det til 2 procent om året. * I kroner betyder et produktivitetskrav på 2 procent, at sygehusene i år skal levere en produktionsværdi på cirka 1,3 milliarder kroner mere end sidste år. * På det private område har der været en produktivitetsfremgang på i snit 0,8 procent om året. Kilder: FOA og Dansk Regioner. /ritzau/