Forside Hus og have Du vasker sandsynligvis dit tøj for ofte – og det...

Du vasker sandsynligvis dit tøj for ofte – og det koster dig dyrt

Clothes,Radiator,tøj
Shutterstock.com

Det koster dyrt for både pengepung og miljø.

Lige nu læser andre

Vores vaskevaner er ofte baseret på rutine frem for reelt behov – og det koster både for miljøet og for garderoben.

For hver vask bliver dit tøj lidt dårligere

Det er en udbredt misforståelse, at tøjets holdbarhed primært afhænger af, hvor ofte det bliver brugt.

I virkeligheden sker størstedelen af slitagen i vaskemaskinen. Gentagen vask nedbryder fibrene, får farverne til at falme og ændrer tøjets pasform.

Det forklarer tøjproducenten Havstrõm i en pressemeddelelse.

Læs også

Særligt naturmaterialer som bomuld, hamp og TENCEL har selvrensende egenskaber og kan i mange tilfælde nøjes med at blive luftet – i stedet for at blive vasket unødvendigt ofte.

Så ofte bør du vaske

Her er en række tommelfingerregler fra den danske profiltøjsvirksomhed Havstrõm:

  • Luft først – vask senere. Hæng tøjet ud (eller op) efter brug og se, om det egentlig trænger.
  • Vask kun ved behov. Hvis der ikke er pletter eller lugt, så vent.
  • Vælg lavere temperaturer. 30 grader er ofte nok.
  • Drop skyllemiddel og tørretumbler. Det slider unødvendigt og belaster miljøet.
  • Brug vaskepose til fine tekstiler. Det minimerer mikrofiberslid og giver længere levetid.

Dit tøj og klimaet vil takke dig

Når du vasker mindre, sparer du ikke kun strøm og vand. Du mindsker også udledningen af mikroplast og kemikalier i spildevandet.

I stedet for hele tiden at købe nyt, ligger en stor del af den bæredygtige løsning i at passe bedre på det tøj, du allerede har.

En af de mest effektive måder at gøre det på, er ganske enkelt at vaske sjældnere. Det bliver dit tøj ofte kun bedre af.

Læs også

Ads by MGDK