Flytter krigen ud i rummet? Rusland kalder vestlige satelliter for “legitime mål”

Det har potentiale til at lamme alt fra vejrudsigter til civile GPS-systemer.

Hvad sker der?

Når man taler om risikoen for en tredje verdenskrig, kredser tankerne som regel om krig på landjorden – især siden Ruslands invasion af Ukraine.

Men måske bør vi rette blikket mod himlen. For Rusland trækker nu rummet ind i den voksende strøm af trusler.

Rusland går efter europæiske satellitter

Ifølge Moscow Times har Kreml formelt meddelt internationale tilsynsmyndigheder, at man fremover vil betragte europæiske satellitter, der støtter Ukraines militær, som legitime mål for signalforstyrrelser.

Det drejer sig ikke kun om militære satellitter – også civile satellitter, der yder strategisk støtte, kan ende i skudlinjen.

Signalforstyrrelser er berettigede, mener Moskva

Russiske embedsmænd mener, at lande, der hjælper Ukraine, har opgivet retten til at protestere over for signalforstyrrelser.

Ifølge Space Intel Report blev holdningen forklaret i en officiel erklæring til Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU).

Civil teknologi i sigtekornet

Selvom Rusland hævder, at det ikke vil forstyrre satellitter med rent civile formål, er spørgsmålet, hvor Rusland selv vil sætte sådan en linje.

Starlink i farezonen

En særlig bekymring for USA er den potentielle trussel mod SpaceX’s Starlink-satellitsystem, som bruges til kommunikation mellem ukrainske tropper.

Starlink vurderes nu at være sårbart over for et formodet russisk atomvåben, der kan sætte hele satellitnetværket ud af spil.

Atomvåben i kredsløb?

Amerikansk efterretningstjeneste advarer desuden om en ny type russisk atomvåben, udviklet specifikt til at ramme infrastruktur i rummet.

Hvis det tages i brug, kan våbnet lamme både militære og civile satellitter – og potentielt stoppe alt fra finansielle transaktioner til vejrudsigter.

Strategisk fordel for Moskva

I tilfælde af en global konflikt vil evnen til at nedlægge satellitnetværk kunne give Rusland et markant strategisk forspring.

Et sammenbrud i rum-baseret infrastruktur vil påvirke kommandosystemer, navigation, overvågning og international kommunikation.

Mysteriet om Cosmos 2553

Den russiske satellit Cosmos 2553, der i april blev observeret snurre ukontrolleret i kredsløb, har vækket yderligere bekymring.

Selvom den senere ser ud til at have stabiliseret sig, er det uklart, om den er fuldt funktionsdygtig. Satellitten siges at have radar- og strålingstestfunktioner – hvilket antyder militære formål.

Et skjult våben?

Moskva fastholder, at Cosmos 2553 kun bruges til forskning. Men vestlige observatører mener, at satellitten kan være en del af Ruslands hemmelige program for atomvåben i rummet.

Den manglende gennemsigtighed har kun skabt yderligere mistanke om, at satellitten indgår i en større strategi for rumkrigsførelse.

Rumkapløbet bliver fjendtligt

Med stigende geopolitisk spænding er rummet ikke længere et neutralt område. Trusler om signalforstyrrelser og atomvåben i kredsløb peger på, at den fredelige æra i rummet måske er forbi.

Konsekvenserne kan blive vidtgående – ikke kun for militæret, men for hele verdens digitale infrastruktur.