Jens Asbjørn Bøgen
Putins tætte allierede har været ved magen siden 1994.
Putins tætte allierede har været ved magen siden 1994.
Hvad sker der?
Belarus’ præsident Aleksandr Lukasjenko kom torsdag med en sjælden indrømmelse, hvor han åbent anerkendte brugen af autoritære metoder under sit mangeårige styre.
“Jeg ville ikke”
”Jeg ville ikke regere på en autoritær, diktatorisk måde. Men indtil nu har jeg ikke været i stand til at gøre anderledes,” sagde han ifølge sin pressetjeneste via Telegram.
Udtalelsen blev rapporteret af det spanske nyhedsbureau EFE og citeret af det rumænske medie Agerpres.
Ved magten siden 1994
Lukasjenko har styret Belarus med hård hånd siden 1994, hvilket gør ham til en af Europas længst siddende og mest kontroversielle ledere.
Hans præsidentperiode har været præget af stram kontrol over det politiske system, dominans af statsmedier og alvorlige begrænsninger af borgerlige frihedsrettigheder.
Han omtales bredt som ”Europas sidste diktator”.
Brutalt opgør efter valget i 2020
Efter det omstridte præsidentvalg i august 2020 svarede Lukasjenkos regering med magt mod masseprotester.
Oppositionen, støttet af mange vestlige regeringer, hævdede, at valget var manipuleret.
Tusinder blev anholdt, uafhængige medier blev lukket ned, og dissidenter blev tvunget i eksil eller fængsel.
Oppositionen gjort tavs
Under Lukasjenko er alle oppositionspartier og bevægelser blevet forbudt.
Aktivister oplyser, at omkring 1.300 politiske fanger fortsat sidder fængslet, selv om nogle er blevet benådet.
Mange oppositionsledere er flygtet ud af landet af frygt for forfølgelse eller fængsling.
Demonstranter og aktivister tvunget i eksil
Efterdønningerne af protesterne i 2020 førte til en masseflugt af politiske aktivister.
Hundredvis af demonstranter, journalister og repræsentanter for civilsamfundet har siden søgt asyl i udlandet.
Det politiske landskab i Belarus er blevet stadig mere udtømt, og enhver form for opposition er reelt blevet kriminaliseret.
Tæt alliance med Putin
Lukasjenko har længe haft en tæt alliance med Ruslands præsident Vladimir Putin.
I 2022 tillod han russiske styrker at indlede dele af invasionen af Ukraine fra belarusisk territorium.
Dette cementerede yderligere Belarus’ position som en regional outsider, der læner sig mod Moskva frem for Vesten.
Endnu et omstridt valg i 2025
Trods udbredt kritik blev Lukasjenko i januar 2025 genvalgt med mere end 86 procent af stemmerne.
Dette markerede hans syvende periode i træk som præsident.
Vestlige observatører afviste i vid udstrækning resultaterne som hverken frie eller fair.
Signalerer interesse i at nærme sig USA
Overraskende nok har Lukasjenko for nylig taget skridt til at normalisere relationerne til USA.
Han førte endda en telefonsamtale med den amerikanske præsident Donald Trump.
Tilnærmelsen kom forud for et højtprofileret topmøde mellem Trump og Putin, der er planlagt til den 15. august i Alaska.
Diplomati midt i spændinger
Selv om Belarus er stærkt bundet til Rusland, antyder Lukasjenkos seneste diplomatiske tiltag, at han måske søger at balancere de internationale relationer.
Årsagerne til dette skift er uklare, men analytikere spekulerer i, at det kan være forbundet med økonomiske pres eller politiske beregninger.
Alligevel er skepsissen i Vesten stor over for hans hensigter.
En leder, der næppe vil ændre sig
Selv om Lukasjenkos indrømmelse af sit autoritære styre kan virke forsonende, mener kritikere, at det ændrer meget lidt i praksis.
Oppositionen er stadig forbudt, borgerlige frihedsrettigheder er begrænsede, og regimet fortsætter med at kvæle enhver form for modstand.
For mange fremstod præsidentens udtalelser mere som en retfærdiggørelse af status quo end som et reelt vendepunkt.
