Jens Asbjørn Bøgen
De tal, som den russiske militærledelse har offentliggjort, beskrives som ”meget store overdrivelser”.
De tal, som den russiske militærledelse har offentliggjort, beskrives som ”meget store overdrivelser”.
Hvad sker der?
Hærgeneral Valerij Gerasimov, Ruslands generalstabschef, er kommet i skudlinjen hos landets egne militærbloggere efter sine seneste påstande om fremskridt på slagmarken.
Hvad hævdede han?
Den 30. august erklærede han, at russiske styrker siden marts 2025 havde erobret 3.500 kvadratkilometer ukrainsk territorium og indtaget 149 byer og landsbyer.
Men i stedet for ros udløste udmeldingen omfattende kritik på nettet – selv fra kilder, der normalt er Kreml-venlige.
Bloggere slår alarm
Reaktionen fra de russiske militærbloggere var hurtig og hård. Flere fremtrædende stemmer beskyldte generalen for grov talmanipulation, og nogle kaldte hans påstande en ”meget stor overdrivelse”.
Andre krævede gennemsigtighed og spurgte, om Ruslands topgeneraler selv bliver vildledt – eller bevidst spreder misinformation – for at fastholde en fordelagtig fortælling.
”Hvem lyver for Kreml?”
Kritikken afspejler en voksende intern frustration med den russiske militærledelse.
Bloggere spurgte åbent, hvilke dele af kommandostrukturen der er ansvarlige for at sende falske data videre op i systemet.
Tallene hænger ikke sammen
Ved en faktatjek af Gerasimovs udtalelser vurderede Institute for the Study of War (ISW), at de russiske styrker kun havde vundet omkring 2.346 kvadratkilometer og erobret 130 byer mellem marts og slutningen af august – ikke de 3.500 km² og 149 byer, han rapporterede.
Kreml intensiverer sine propagandaindsatser
Timingen af Gerasimovs udmelding kan afspejle bredere bestræbelser fra Kreml på at forme både den hjemlige og den internationale opfattelse.
Stillet over for en langsom front og høje tab synes ledelsen at satse endnu mere på narrativ kontrol for at udstråle styrke og momentum – selv når dataene peger i en anden retning.
Små fremskridt, enorme omkostninger
På trods af måneders kampe har Ruslands fremskridt været begrænsede og gradvise. Analytikere har længe påpeget, at fremrykningen i Ukraine går i sneglefart.
Selv dér, hvor gevinster opnås, er de ofte strategiske blindgyder – små lommer af territorium taget til enorme menneskelige og logistiske omkostninger.
Ukrainske rapporter viser enorme russiske tab
Ifølge den ukrainske generalstab mistede de russiske styrker 210.000 soldater alene i Kharkiv, Luhansk og Donetsk mellem januar og august 2025.
Det svarer til gennemsnitligt 26.250 mand om måneden i disse regioner – et rystende tal for enhver moderne hær.
Landsdækkende tab når 290.000
Langs hele fronten oplyser den ukrainske hær, at russiske styrker har lidt 290.000 tab fra januar til august 2025.
Det svarer til cirka 36.250 tab om måneden – en takt, der langt overstiger de gevinster, der blev opnået i samme periode.
Uafhængige russiske medier bekræfter dødstal
Russiske oppositionsmedier som Meduza og Mediazona leverer yderligere beviser for de voksende menneskelige omkostninger.
Ved hjælp af data fra det russiske arveregister vurderer de, at mindst 93.000 russiske soldater døde i 2024 – næsten dobbelt så mange som i 2023.
Deres prognoser for 2025 er ikke mindre dystre.
Prognoser peger allerede på 56.000 døde i 2025
Ifølge en prognosemodel udviklet af disse uafhængige medier er omkring 56.000 russiske soldater allerede døde i løbet af de første otte måneder af 2025.
Hvis tendensen fortsætter, kan det samlede dødstal for året overstige selv de dystre tal fra 2024.
Militære fremskridt langsommere end normerne for moderne krigsførelse
Analytikere påpeger, at Ruslands nuværende fremrykning ligger langt under, hvad der normalt forventes i moderne mekaniseret krigsførelse.
I konflikter, hvor fart, mobilitet og logistik typisk driver udviklingen, synes Ruslands fremskridt i Ukraine at være baseret på udmattelseskrig og rå styrke snarere end strategi eller effektivitet.
Stigende tab sår tvivl om den strategiske bæredygtighed
I sidste ende rejser forholdet mellem de russiske tab og de territoriale gevinster grundlæggende spørgsmål.
Militær succes handler ikke kun om at erobre land – men om at gøre det på en bæredygtig måde.
Med høje tab, tvivlsom moral og voksende intern kritik kan Ruslands stilling på slagmarken være mere skrøbelig, end ledelsen er villig til at indrømme.
