Forside Udland Tupperware gik konkurs: Nu åbner det igen i disse 5...

Tupperware gik konkurs: Nu åbner det igen i disse 5 europæiske lande

Tupperware gik konkurs: Nu åbner det igen i disse 5 europæiske lande

En ny ejer har overtaget det konkursramte brand i Europa.

Lige nu læser andre

Tupperware var i mange år noget, der var at finde i tæt på samtlige danske køkkener.

Alligevel indhentede virkeligheden den amerikanske gigant, da konkurrenter og onlinesalget for alvor overtog markedet.

Sidste år måtte virksomheden i USA kaste håndklædet i ringen og søge konkursbeskyttelse.

Nu prøver brandet igen. Denne gang er det franskmanden Cédric Meston, der står bag et comeback. Han har sammen med en række partnere opkøbt Tupperware France og vil genoplive navnet i fem lande: Frankrig, Tyskland, Belgien, Italien og Polen.

Det skriver det tyske medie Spiegel.

Læs også

Planen er ambitiøs. Omkring 20.000 selvstændige salgskonsulenter vender tilbage på banen, og målet er en omsætning på 100 millioner euro inden årets udgang.

Det er dog ikke kun navnet, der skal bære det hele. Tupperware er blevet bygget op fra bunden med nye logistiksystemer og moderne salgsværktøjer. Sortimentet er udvidet, så der nu ikke blot sælges plastik, men også beholdere i glas, rustfrit stål og genanvendt plast.

Sikkert er det, at der stadig er nostalgi og loyalitet knyttet til brandet. Mange husstande har stadig skabe fulde af de ikoniske bøtter, der kunne holde på både suppe og hemmeligheder.

Spørgsmålet er nu, om de nye ejere skaber en succes, der på et tidspunkt kan brede sig til Danmark, eller om det ender i et stort, mislykket projekt.

Ads by MGDK