Jens Asbjørn Bøgen
Faktisk kan Trumps trusler få Brasilien til at rette blikket over Stillehavet – mod Kina.
Faktisk kan Trumps trusler få Brasilien til at rette blikket over Stillehavet – mod Kina.
Hvad sker der?
Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro blev idømt 27 år og tre måneders fængsel, efter at landets højesteret fandt ham skyldig i at have planlagt et kup efter sit valgnederlag i 2022.
Dommen markerer et historisk øjeblik: Ingen anden brasiliansk tidligere præsident er nogensinde blevet dømt for forbrydelser mod demokratiet.
Højesteret afsiger historisk dom
Den fældende dom kom fra et panel på fem dommere, hvoraf fire stemte for at dømme Bolsonaro for fem alvorlige anklager – herunder forsøg på at afskaffe demokratiet med magt, organisere et kup og ødelægge offentlig ejendom.
Husarrest og tunge anklager
Bolsonaro, som i øjeblikket sidder i husarrest, blev ifølge dommer Lucia fundet at have handlet ”med det formål at underminere demokratiet og dets institutioner.”
Retten konkluderede, at hans handlinger var en del af et organiseret forsøg på at bevare magten med ulovlige midler.
Militære forbindelser og beundring for autoritært styre
Som tidligere kaptajn i hæren har Bolsonaro længe udtrykt beundring for Brasiliens militærdiktatur, der regerede fra 1964 til 1985 og stod bag hundredvis af dødsfald.
Denne historie gav anklagerne yderligere vægt og påvirkede offentlighedens reaktion på dommen.
Trump reagerer
Dommen mødte straks kritik fra Donald Trump, Bolsonaros politiske allierede.
Den amerikanske præsident kaldte dommen en ”forfærdelig ting” og ”dårligt for Brasilien” og gentog tidligere påstande om, at sagen var en politisk ”heksejagt.”
Trumps trusler havde ingen effekt
Forud for retssagen skrev Det Hvide Hus et brev til den brasilianske regering og gjorde det klart, at hvis sagen mod Bolsonaro ikke blev droppet, ville Brasilien blive mødt med 50 procents told på eksport til USA.
Brasiliens højesteret afviste kravene, og den nuværende præsident, Lula Da Silva, erklærede rasende, at en amerikansk præsident hverken burde eller kunne blande sig i en brasiliansk retssag.
Amerikansk gengældelse begynder
Efter dommen indførte Trump-administrationen ifølge rapporter højere toldsatser, sanktioner mod den fungerende dommer og inddrog visa for størstedelen af dommerne ved Brasiliens højesteret.
Trumps allierede Marco Rubio, nu udenrigsminister, fordømte dommen som uretfærdig og antydede yderligere amerikanske tiltag.
Brasilien slår tilbage
Brasiliens udenrigsministerium svarede hurtigt igen og kaldte Rubios udtalelser en trussel mod Brasiliens suverænitet.
Ministeriet understregede, at demokratiet i Brasilien ikke ville lade sig skræmme af udenlandsk pres, og bekræftede sin støtte til rettens afgørelse.
Skubber toldsatser Brasilien i armene på Kina?
Ifølge The Diplomat udgør Brasiliens eksport til USA 2 procent af landets BNP.
Eksporten til Kina udgør derimod 5 procent af Brasiliens BNP, hvilket gør Trumps toldsatser usandsynligt effektive.
Faktisk kan de ligefrem få Brasilien til at kigge over Stillehavet for at udvide handlen med Kina – et massivt tilbageslag for Trump.
Brasilien og Kina er allerede medlemmer af BRICS – et politisk og diplomatisk samarbejdsforum med ti medlemslande.
Politiske konsekvenser forud for valget i 2026
Selvom han er dømt og udelukket fra at stille op, insisterer Bolsonaro på, at han planlægger at stille op ved Brasiliens præsidentvalg i 2026.
Den eneste afvigende stemme – fra dommer Luiz Fux – åbner mulighed for anker og juridiske forsinkelser, der kan holde sagen i dødvande frem mod valget.
Bolsonaros forsvar fordømmer dommen
Bolsonaros forsvarsteam kaldte den 27-årige dom for ”absurd overdreven” og lovede at anke.
Den juridiske proces går nu ind i en ny fase med potentiale til yderligere at splitte det brasilianske samfund forud for en ophedet politisk sæson.
En bredere offensiv mod højrefløjsledere
Bolsonaros dom føjer sig til de retlige problemer, som andre højreorienterede ledere har mødt i år, herunder Marine Le Pen i Frankrig og Rodrigo Duterte på Filippinerne.
Dommen signalerer et globalt skift i, hvordan demokratiske institutioner reagerer på trusler indefra.
