Kunderne oplever en kombination af lave priser, stærke tilbud og høj kvalitet.
Lige nu læser andre
Danskerne bekræfter endnu en gang, at Lidl leverer, når det handler om pris og kvalitet. I det nye BrancheIndex Dagligvarer 2025 placeres Lidl øverst i den samlede hovedkategori ”Værdi for pengene”.
Det skriver Lidl selv i en pressemeddelelse.
Lidl er samtidig den eneste kæde, der går frem i årets undersøgelse og opnår samtidig topplacering for kvaliteten af sit frugt- og grøntudvalg.
Undersøgelsen, der bygger på svar fra næsten 4.700 dagligvarekunder, viser, at Lidl-kunder oplever en kombination af lave priser, stærke tilbud og høj kvalitet, der gør Lidl til en af de mest attraktive dagligvarekæder på markedet.
”Vi er meget stolte over, at kunderne igen giver os førstepladsen på værdi for pengene. Det viser, at vores arbejde med skarpe priser og kvalitetsvarer gør en reel forskel i hverdagen. Vi arbejder benhårdt på hele tiden at tilpasse og udvide vores sortiment med både flere danske produkter – blandt andet i form af vores private label, Madværket, åbne de mest indbydende butikker og have de dygtigste medarbejdere,” siger Peer Sandtner, indkøbsdirektør i Lidl.
Frugt og grønt i centrum
Læs også
Især frugt og grønt er et område, hvor Lidl står stærkt, hvilket understøtter kædens strategi om at gøre det nemmere og billigere for danskerne at træffe sunde valg i hverdagen.
Resultaterne bekræfter en tendens, der også sås i 2024, hvor Lidl tog førstepladsen på flere centrale områder som brød, frugt og grønt samt værdi for pengene. I år er billedet det samme: Forbrugerne vælger Lidl, når de vil være sikre på at få kvalitet til den rette pris.
BrancheIndex Dagligvarer 2025 er gennemført af Loyalty Group blandt 4.694 danske dagligvarekunder. Heraf har 274 angivet Lidl som deres primære dagligvarekæde.
Fakta om undersøgelsen:
- BrancheIndex Dagligvarer 2025 er gennemført af Loyalty Group i august 2025.
- I alt har 4.694 danske dagligvarekunder besvaret undersøgelsen.
- 274 respondenter angav Lidl som deres primære dagligvarekæde.
- BrancheIndex måler kundernes loyalitet, tilfredshed og oplevelser på tværs af parametre som værdi for pengene, produktkvalitet, tilgængelighed, service og tillid.